Sprogbygning. 57 næppe nogen vil antage, at Græsk skulde være påvirket af Albanesisk. Sandfeld Jensens Formodning 5. 135 om, at Mangelen af Infinitiv i de sydøstitalienske Dialekter står i Forbindelse med den Omstændighed, at der her tidligere har været et illyriskjapygisk Element, kommer derved til at svæve i Luften, og jeg benytter Lejligheden til at gentage min Advarsel mod at benytte Parallelisme i Sprogbygning som et Argument i genealogiske Undersøgelser. — Denne specielle Overensstemmelse mellem Rumænsk og Sydalbanesisk er et ret mærkeligt Forhold, og det bliyer ikke mindre mærkeligt, når man opkaster det Spörgsmàäl, hvor Albaneserne har boet i Oldtiden. Ligeså sandsynligt som det er, at de har strakt sig over store Områder, hvorfra de nu er fortrængte, ligeså usikkert er det, om hele deres nuværende Område allerede den Gang har tilhørt dem. Man har vænnet sig til at identificere Albaneserne med Illyrerne, men Befolkningen i Epirus stilles af Strabo udtrykkelig i Modsætning til Illyrerne. Under disse Omstændigheder forekommer det mig at være overmåde tvivlsomt, om Kong Pyrrhus’ Soldater har været Albanesere. I denne Sammenhæng må man lægge Mærke til, at der sâ godt som ingen oldgræske Låneord findes i Albanesisk; Meyer har overhovedet ikke anerkendt et eneste oldgræsk Lån; man må dog sikkert med Bugge betragte draper, geg. drapen som optaget fra Græsk; Overensstemmelsen med δρέπανον er altfor påfaldende til at forklares af Sprogenes Slægtskab. Men selv om det skulde lykkes at finde endnu et eller andet Eksempel foruden dette, viser det sig dog, at Oldgræsk kun har udøvet en aldeles forsvindende Indflydelse på Albanesisk; sammenligner man hermed den overvældende Indflydelse, som Nygræsk har vist sig istand til at udøve, forekommer det mig dobbelt tvivlsomt, om Albaneserne i Oldtiden har besiddet Epirus. Hvad Futurumsdannelsen angår, har jeg en anden Opfattelse end Sandfeld Jensen. I Forbigående korrigerer jeg den Bemærkning (S. 111), at der i Albanesisk ikke skulde kunne göres Forskel på «cantabo» og «volo cantare». Det første hedder do ἐξ kendój eller (i de mig personlig bekendte Dialekter hyppigere) do kendój; det andet hedder dua te kendój; «cantaturus erat» hedder do (te) kendón (kendón — kendónte i andre Dialekter), «volebat cantare» hedder duaj te kendón (om Brugen af Imperf. Konj. nedenfor); «non cantabo» hedder s Æendój eller nuke kendój, s kam per te kendúare, sjældnere do mos ts kendój (do te mos ` kendój, do mos kendój) endnu sjældnere nuks do kendój; «nolo