60 Holger Pedersen: lekter blevet afkortet til s mund te Fojme (se mine «Alb. Texte mit Glossar»). Det alb. Futurum lader sig altså forklare på to Mäder, enten ved en virkelig Generalisering af tredje Person eller ved en vilkårlig Forkortelse af de forskellige Former. Denne sidste Forklaring må man ty til for Nygræsk; ad lydlig Vej kunde ϑέλει νά ikke blive til 06; der foreligger en vilkårlig Bortkastelse af de overflødige Lyd (Mellemleddet mellem ϑέλει νά og ϑά er Vè νά, der hyppigt forekommer i Poesi; den konstruerede Form ἔϑέννὰ [Sandfeld Jensen S. 111] er der altså ingen Brug for). At man i Formen 34. ikke mere kan genkende de forskellige Personer, er selvfølgeligt. Også Forkortelsen af do fe til do i Albanesisk er rent vilkårlig; den lydlige Forklaring, man har forsøgt at give (refereret hos Sandfeld Jensen S. 112), er urigtig. — Den albanesiske Futurumsdannelse med do står i Forbindelse med Infinitivens Omskrivning ved Hjælp af en finit Modus. Da denne sidste Bjendommelighed åbenbart er udgået fra Græsk, er sandsynligvis også denne Futurumsdannelse oprindelig græsk, medens den ægte albanesiske Typus er geg. kam me kerkuem, tosk. kam per te kerkúars. Med Hensyn til den omskrevne Infinitiv bemærker Sandfeld Jensen S. 114, at det altid er Præsens Konjunktiv der anvendes, selv om Hovedverbet er Præteritum, og tilföjer, at Alb. ikke kender Imperfektum Konjunktiv. Dette er urigtigt. Alle de på dette Sted anførte Eksempler er tagne fra de Mitkos'ske Tekster hos Meyer’, og det er undgået Sandfeld Jensens Opmærksomhed1, at disse Tekster indtager en Særstilling med Hensyn til dette Punkt i Syntaksen; hos Dozon vil man således sædvanlig finde Imperfektum Konjunktiv efter Præteritum; i mine Tekster er dette en undtagelsesløs Regel. Denne Regel viser sig også undertiden i Læsestykkerne hos Meyer; en Række Eksempler anføres af Jarník i Literaturblatt für germanische und romanische Philologie 1889 Nr. 9 som Anmærkning til § 108 i Meyers Grammatik. Brugen af Præsens Konjunktiv istedenfor Imperfektum Konjunktiv skyldes åbenbart græsk Påvirkning og er således et nyt Vidnesbyrd om at den omskrevne Infinitiv og det dermed sammenhørende Futurum er opstået i Alb. under græsk Indflydelse. (Om Impf. ' Foruden Meyers Tekster citerer Sandfeld Jensen i sin Afhandling Jarník, Zur alb. Sprachenkunde, hvor den omskrevne Infinitiv ikke forekommer.