70 A. K. Hasselager: Anm. af C. Berg og Karl Hude: Græsk Formlære til Skolebrug. København 1894, V. Pio. 156 5. Skjønt ovennævnte Bog ikke kaldes en ny Udgave af Bergs græske Formlære, kommer den dog de ældre Udgaver, særlig 6., Udg. fra 1884, betydelig nærmere end den af V. Zevy besørgede forkortede og omarbejdede 7. Udg. fra 1892. Ganske vist er den ogsaa i Sammeriligning med 6. Udg. betydelig forkortet (156 Sider i Stedet for 196 S.), men i alt væsentligt slutter den sig dog til denne, en Omstændighed, som sikkert vil være den en Anbefaling hos alle de Græsklærere, som i mange Aar have brugt og i det hele taget været tilfredse med Bergs Formlære i dens ældre Skikkelse. At denne hist og her var noget bred, og at den indeholdt et og andet, som man ikke havde Brug for i Skolen, kunde alle vel let blive enige om, og derfor er det naturligt, at man har søgt at forkorte den og afpasse den noget mere efter Skolens Tarv. Kun Skade, at Prisen ikke er bleven nedsat i samme Forhold, som den er bleven forkortet! De betydeligste Forkortelser ere opnaaede ved at udelade dels saa godi sam hele Orddannelseslæren, idet kun Læren om Biordenes Dannelse er bevaret og forenet med den Paragraf, som handlede om Biordenes Bøjning, til et særligt Afsnit med Overskriften: Adverbierne, de/s den systematiske Fortegnelse over de uregelmæssige Verber (88 100—104 incel. 1 6. Udg.). Orddannelseslæren kan maaske nok undværes. Hvad mig angaar, har jeg vel af og til henvist- mine Disciple til enkelte Punkter af den, men jeg har aldrig ladet dem lære den i sin Helhed. Ganske vist bør de kjende de vigtigste Afledningsendelser saavel for Substantiver og Adjektiver som for Verber og deres særlige Betydning, men denne Kundskab ville de kunne tilegne sig efterhaanden ved deres Forfatterlæsning, naar Læreren gjør dem opmærksomme derpaa. Dog kan det ikke nægtes, at det er en Støtte for den mundtlige Undervisning at kunne henvise til Bogens - Ord; det havde derfor maaske været rigtigere ikke helt at udelade Orddannelseslæren, men at give den i en forkortet Skikkelse. Noget lignende gjælder den systematiske Fortegnelse over de uregelmæssige Verber, da Disciplens Øje dog utvivlsomt bør aabnes for de mange ejendommelige Maader, hvorpaå Præsensstammen kan dannes. - En ikke ringe Forkortelse er ogsaa opnaaet derved, at Øvelsesexemplerne ere udeladte baade ved Substantiver, Adjektiver og Verber. I Almindelighed ere kun de Ord opregnede, som der er noget særligt at mærke ved, saaledes ved 2. Deklination de Ord paa ος, som ere Hunkjøn. Ligeledes ere mange Bøjningsmønsire udeladte ved Substantivernes Deklination, særlig ved 1. Dekl., hvor der kun bøjes 3 Hunkønsord og 2 Hankønsord, medens 6. Udg. opstillede ikke