Horatius’ Sat. und Epist., hrsg. v. Krüger. 71 kühle natur des Tiberius»? 3. 9: Det havde være rigtigst at bemærke, at Titius er ukendt (ligeså v. 31 ved Munatius), og at Horats’s spådom ikke gik i opfyldelse. 3.33 Den nye forklaring af rerum inscitia («irgend ein gegenseitiges missverständnis, beruhend auf unkenntnis (verkennen) der bezüglichen wirklichen sachlage») er ikke en forbedring. 4. 15: Nitidum forklares uheldigt som betegnelse for drankerens rødligglinsende ansigtsfarve. 6. 9 og 11: De underlige opfattelser af fere og simul burde være korrigerede. 6. 50: I noten står fejlagtigt ambitus for ambitio. 6. 67: Der henvises til bogens anhang; men dér findes intet; ligeså ved 7. 82, 15. 15, 17. 5; sat. II. 1. 64, 3. 14, 3. 43, 3. 117 (age). Den modsatte fejl har jeg bemærket ved ep. 11: 1. 19 og sat. II. 6. 58. 795: I noten hertil skulde vist ikke stå ende september, men anfang. 7. 29: Udg. optager Bentley’s rettelse nitedula for volpecula. Jeg skal ikke komme nærmere ind på denne meget omtalte konjektur. Den forekommer mig usandsynlig. Sandt nok, Horats burde ikke have gjort ræven til et kornædende dyr, og det gør han jo her. Men jeg kunde tænke mig, at hans original vel lader ræven æde sig mæt nede i kornkisten, men i mus, ikke i korn. Væselen eller vildkatten (hvad nu mustela er) blev da dens skadefro konkurrent, og H.s zoologiske bommert fandt sin forklaring. 8. 9: Fidis medicis mà være dativ; offendar betyder jo «vredes på», ikke «fortørnes over». 9.13: I scribe tui gregis hunc er gregis ikke partitiv genetiv så lidt som i det anførte parallelsted carm. III. 13. 13: nobilium fontium (hvor en lang række Nauck’ske udgaver har advaret mod den opfattelse); i ældre udg. skrev Krüger dog «partitiv eller possessiv genetiv». 10. 4: Udg. burde ikke have fulgt Kiessling, der sætter quidquid negat alter, et alter i parenthes og gør cetera til objekt for adnuimus: det naturligste er dog at opstille negare og adnuere som sideordnede modsætninger. 10. 24: At udg. optager læsemåden naturam expelles furca, er fuldt forsvarligt. Stedet må desværre indrangeres mellem de citater, der altid citeres falsk (jf. «interdum dormitat bonus Homerus», «man merkt die absicht und wird verstimmt», «tu Vas voulu, George Dandin» o. ἢ... For straks at medtage et andet hyppigt citeret sted, A. P. 5, så har udg. også her optaget en anden forklaring end den almindelige, idet amici skal være nominativ. Det synes mig mindre sikkert, ligesom også læsemåden parturient montes . . . (smst. v. 189). 10.40: Improbus er ikke — immodicus, men «lavsindet» ell. lign. 11. 7—10: Disse vers gøres til Bullatius’s replik; det beror på en urigtig opfattelse af tankegangen i v. 6 f. Da jeg ingensteds har set den udviklet således, som jeg tror den bør opfattes, skal jeg referere den efter min opfattelse: «Er du, siger Horats, bleven så led og ked af rejselivet, at du er uimodtagelig for alt det skønne, rejsen byder, og at et roligt ophold for