78 Valdemar Thoresen: Anm. af resten af livet selv i et hul som Lebedos sammenlignelsesvis kunde synes dig tillokkende? Såmænd, jeg kunde godt tænke mig et lignende ønske dukke op hos mig, hvis jeg var i samme rejsetrætte stemning». Så bliver der god sammenhæng med det følgende; vellem får sin rette betydning og betegner et ønske, H. under andre omstændigheder kunde have, og obliviscendus , får betydning som fut. part. pass. 15. 3: Æt tam enforklares urigtigt; betones me i næste vers, får man den rigtige koncessive sætning: skønt skylden er Musa’s, ikke min. Således flere udgg. 15. 12 f.: Den nye forklaring er mig hélt uforståelig. At sed volder besvær, er vist nok; men en forståelig tydning kan dog præsteres. For at få mening i sed må man lade /aeva habena høre blot til stomachosus (hvorved fås et adjektivisk udtryk i lighed med verbale udtryk som ore timere; jf. Siesbye i opusc. ad Madv. missa p. 243 f.), altså: «(gnaven 9:) ytrende sin gnavenhed med venstre tøjle». Så udtaler sætningen 560 -- ore kun en modsætning til dzcet; men hesten hører ikke, dens øre er munden med bidslet. 16. 6: Den side af dalen, som har morgensol, er den vestlige, og når Horats kalder den højre side, må han vende ansigtet mod syd. 17. 31: Cruquius’s rettelse chlanidem for chlamydem burde være optaget. I de fig. vers (33 f.) er tankegangen ikke refereret tydeligt. 18. 10: Ordet sassen i noten burde ikke blive ved at gå igen i alle udgaverne, men rettes til Zagen, «lå til bords». 18. 35: Nummos alienos er ikke en variation på aes alienum, og n. a. pascere betyder ikke «forøge sin gæld», men, som gamle Jac. Baden oversætter det, «føde andres penge»; de lånte penge tages så at sige i kost hos låntageren. 18. 98: Spørgesætningen burde forklares, da læseren ikke let falder på, at den betyder «om da evig og altid begærlighed skal plage dig ...»; i øvrigt turde det af Lambinus, Bentley, Madvig o. fi. foretrukne ze for num (0gså i v. 99) være bedre. 18. 102: Pure forklares urigtigt som == vere. 20. 19: At man på Latin (som på alverdens sprog) kan betegne tiden på dagen ved at sige «når solen er varmest» osv., havde - virkelig ikke behøvet beviser. Ønskeligere havde det været at se eksempler på betydningen «mindre varm», «sval» af fepidus. Epist. II. 1. 48: Redit in fastos må betyde «søger tilbage til ἔν»; at syslen med værker fra og om fortiden kan kaldes en tilbagevenden, er let at forstå. 1. 51: Den nye (for resten ať andre fremsatte) forklaring af /eviter curare videtur kunde være meget god, når man notabene først fik bevis for, at non curat kan betyde «han behøver ikke at bryde sig om». Men da det næppe lader sig gøre, bliver der vist ikke andet for end at lade meningen være den: Ennius hæves til skyerne, skønt han tager sig sin digteropgave alt tor let. Altså: det, der her er hovedtanken, er udtrykt i appositionen. 1. 182: Ætiam herer til hoc, ikke til audacem, og dette betegner den, der trods de