84 Α. B. Drachmann: Anm. af Catullus, rec. Baehrens et Schulze. fjerde) Afskrift af V(eronensig). En saadan var det rimeligt at give, dersom den kan gives men den burde have være givet ved at anføre nogle faa afgjørende Steder og bortforklare de vægtigste Beviser for B.’s Paastan. I Stedet meddeles i lange Opregninger Alt imellem hinanden;, deriblandt Skrivefeil som podraga i G rettet til podagra j; ç ο.1. Til Gjengjæld gaaes der- let hen over Ting som at i co 92 to Vers er bevarede i O, men mangler i G ς (i Forbindgıse med samme Skrivefeil), eller at 67, 21 og 68%, 16 begge; mangler i O, men er bevarede i G g — Forhold, der ellers Jjyteier at ansees for afgjørende i Spørgsmaal om Haandskrifters £ Proveniens. — For at vise Betydningen af den interpolerede cod. M(arcianus), som Udg. meddeler en fuldstændig Collation af, opregnes dens «bonae lectiones» paa 2/2 Side stor Ofta; deriblandt er Perler som idoneus (ydoneus V), menia (mentam G), rufe (ruffe V), macer (mater V, c. 89, 4, hvor mater ikke er Vers og det rigtige macer fremgaaer aldeles tydeligt af Vers 1 og 6), ο. s. v. Ved Siden af det gjennemgaaende Slægtskab med G, der fremgaaer af S.’s Opregning, forbauses man ved at finde Posten: LXV, 1 defectum M ς pauci; defectu O, confectum G ς plerique. Forbauselsen stiger, men tager en anden Adresse, naar man i Apparatet til 65, 1 finder, at M har confectum i Texten og defectum kun som Variant over Linien! Efter den hele Opregning anføres saa nogle enkelte Steder som særlig bevisende, deriblandt 80, 8 i//a (der skal staae i/ia; V har ile, M ved en Feilskrift i/a, som den selv har rettet til 7//e!); 76, 18 ezirema (V extremo, der i ς, vistnok rigtig, er rettet til extremam; i M staaer, formodentlig ved en Forglemmelse, extrema). Resten er af samme Slags. Paa denne Maade skriver man ingen kritisk Indledning. Udg. er aabenbart uvant med at omgaaes Haandskrifter; det maa tilraades ham i en eventuel ny Udgave at lægge sig paa Sinde, at Præcision og Korthed er de væsentligste Fordringer til en Redegjørelse for en Forfatters Overlevering, og at kun aldeles uangribelige Steder er brugbare til Bestemmelse af Haandskritters indbyrdes Forhold — især naar det dreier sig om den altid mislige Opgave, at bevise, at et utvivlsomt interpoleret Hds. indeholder, ægte Overlevering. I Schulzes Fortale er dette Bevis i hvert Fald ikke ført. z Til selve Texten har jeg kun lidet at bemærke, saa meget mindre, som Udg.s Forsvar for ç ikke har afsat sig nævneværdige Spor i hans Recension — iøvrigt det bedste Bevis for, at det hele Spørgsmaal er temmelig ørkesløst. I 10, 26 er commoda volo deferri ikke Latin, i 11, 11 Žorribilesque ultimosque ikke Vers (overhovedet mangler ofte en Betegnelse af corrupte Steder som saadanne). — 41, 7 non est sana puella, nec rogate, qualis sit: solide est imaginosa med Haupt, sikkert forkert: Froehlich har rigtig rettet: nec rogare (saal. V), qualis