98 Joh. Forchhammer: Charakter; det andet, hentet fra Pollios store historiske Værk om Borgerkrigen mellem Caesar og Pompejus, indeholder en kort, velskreven, ikke smigrende, men i det hele ret træffende Charakteristik af Cicero. Foøjer vi hertil Beskyldningen mod Livius for Patavinitas, kan vi vel samle alt dette til et Billede , af Pollio som en kritisk Natur med et skarpt Blik for andres svage Sider. Som Pollio selv var en ejendommelig Personlighed, var hans Historie et anset Værk. Som den, der havde levet i Caesars Omgivelser, havde han meget at fortælle, og vi maa tro, at han, der kritiserede andre saa strængt, i det mindste har stræbt efter at skrive upartisk. En Ting vil jeg dog udhæve: Pollio var ikke bange for at omtale sig selv.. Beretningen hos Appian (b. civ. II. 45) om Pollios Virksomhed for at redde Levningerne af Curios Hær efter Nederlaget ved Bagrada (S. 33), og Beretningen hos Plutarch (Caes. K. 52), om at Pollio tilligemed Caesar havde reddet Hæren ved et Angreb af Fjenden 1 Africa (se nedenfor), kan kun være hentede — direkte eller indirekte — fra Pollios historiske Værk. Jeg udhæver dette, fordi det kun daarligt stemmer med den Rolle, som Landgraf tillægger Pollio: ved Redaktionen af Hirtius’ efterladte Værk af Beskedenhed at have udslettet ethvert Spor af sin egen Virksomhe¢. Hvad Pollios Stil angaar, charakteriserer Quinctilian (X. 1. 113) ham som Taler saaledes: «Multa in Asinio Pollione inventio, summa diligentia, adeo ut quibusdam etiam nimia videatur, et consilii et animi satis, a nitore et jucunditate Ciceronis ita longe abest, ut videri possit seculo prior». Et andet Sted (X. 2. 17) udhæver Quinctilian særlig hans dügentia. Seneca (epist. 100. 7) taler om Pollionįs Asinii (compositio) salebrosa et exsiliens et ubi minime expectes relictura. Hans stærkt archaiserende Stil udhæves i Dialogus de oratoribus K. 21: «Asinius videtur mihi inter Menenios et Appios studuisse». Denne hans Stræben efter gammeldags Ord og Vendinger — i bevidst eller ubevidst Modsætning til Ciceros Sprog — viser ogsaa hans efterladte Breve’. 1 J. H. Schmalz: Ueber den Sprachgebrauch des Asinius Pollio. Zweite Auflage. München 1890.