Caesar, Hirtius og Pollio. 99 Med dette Billede af Pollio som Person og Forfatter vil vi saa sammenligne det Billede, vi faar af Forfatteren til Bellum Africum. Den rent sproglige Side, der for Landgraf er et og alt, vil vi foreløbig lade ligge. Bellum Africum er nærmest at betragte som en overarbejdet og udvidet Dagbog. Forfatteren begynder med Caesars (og sin egen?) Ankomst til Lilybaeum den 18de December 46 (i Virkeligheden svarer det til den 23de Oktober). Vi faar strax i det første Kapitel et levende Indtryk af Caesars Utaalmodighed, medens Skibene og Tropperne samles. Vi hører foruroligende Rygter om de Troppemasser, der vare samlede mod Caesar i Afrika. — K. 2. Da sex Legioner og 2000 Ryttere ere samlede, gaar Caesar ombord d. 20. Decbr. og faar efter fire Dages Sejlads Afrika i Sigte; men Stormen havde spredt Flaaden, og kun med faa Skibe sejlede han forbi Clupea og Neapolis — flere Borge og Byer ikke langt fra Havet lader han bag sig — og landsætter saa de Tropper, han havde med sig, ved Adrumetum. Forfatteren beretter saa Begivenhederne Dag for Dag — jevnlig med nøjagtig Angivelse af Dato og med stor Omstændelighed. Det kunde vi nu kalde det oprindelige Dagbogsstof. Men ved Siden heraf hører vi ogsaa, hvad der foregaar hos Modstanderne, hvad Forfatteren ikke selv har været Øjenvidne til, men som han bagefter lejlighedsvis har hørt af Overløbere eller andre; det indsættes da i Dagbogen, der hvor det formentlig chronologisk hører hjemme. Det er altsaa en Udvidelse af Dagbogen. IK.4 fortælles saaledes, hvorledes L. Plancus beder Caesar om fTilladelse til at aabne Forhandlinger med C. Considius, der var Kommandant i Adrumetum. Han faar Tilladelsen og sender en Fange med et Brev til Considius. Saa fortælles, hvorledes det gik videre med Fangen og Brevet, hvilket Forfatteren ikke kan have erfaret før senere. — Efter den uheldige Rytterkamp d. 4de Jan. (K. 12—18), forskandser Caesar sig i sin Lejr udenfor Ruspina, hvor han holder sig rolig indtil den 26de Januar, da han efter at have faaet nye Tropper fra Sicilien føler sig stærk nok til at gaa angrebsvis frem. I dette Afsnit (K. 20—36), hvor der selvfølgelig foregaar lidet i Lejren selv, indflettes en Række samtidige Begivenheder til Lands og til Vands: hos M. Cato i Utica (K. ΤῈ