Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caesar, Hirtius og Pollio. 101
vertissent et pila viribus contorta in Numidas infestos
cojecissent, amplius duum milium numero ad unum terga
vertebant» o.s. v. Begge Steder dækkes der med broutende Ord
over en meget kritisk Stilling. Mon Pollio vilde berette Sagen
paa en saa kejtet Maade? Et enkelt Sted synes vi at kunne
anstille en Sammenligning mellem den virkelige Asinius Pollio
og Pseudonymen. Plutarch fortæller aabenbart efter Asinius
Pollio (K. 52): «Engang, da Caesars Ryttere» — jeg tænker,
de holdt Vagt uden for Lejren — «ikke vare agtpaagivende,
(thi en Libysk Mand dansede for dem og spillede samtidigt
beundringsværdigt paa Fløjte, og de sad og morede sig,
medens de havde overgivet deres Heste til Slaverne), omringede
Fjenderne dem og huggede ind paa dem, og nogle dræbte de
paa Stedet, andre dreve de over Hals og Hoved ind i Lejren
og trængte ind sammen med dem i Lejren. Og hvis ikke
Caesar selv og Asinius Pollio sammen med Caesar var ilet
til Hjælp og havde standset Flugten ud af Lejren, vilde Krigen
være endt med det samme». Hvis nu det er Asinius Pollios
Dagbog, vi have opbevaret, hvorfor har han da ikke med et
eneste Ord berørt den Begivenhed, hvori han spillede en saa
hæderlig Rolle? Hvem vil dog tro paa Fabelen om Asinius
Pollio’s store Beskedenhed — endogsaa i hans Dagbog! —,
hvorved han udslettede alle Spor af sin egen Virksomhed
baade som Kriger og Forfatter? For mig staar Forfatterens
Taushed som det første Bevis paa, at Bellum Africum
ikke kan være skrevet af Asinius Pollio.
Noget af det mærkværdigste er de Betragtninger, som
Forfatteren af bellum Africum, der er en blind Beundrer af
Caesar og blottet for al Kritik, anstiller ved enhver
Lejlighed. Som et Exempel vil jeg anføre Forfatterens
Betragtninger K. 31. Jeg har tidligere omtalt, hvorledes Caesar saa
sig nødt til mellem den 5te og 26de Januar (gammel Stil) at
indskrænke sig til Defensiven. Han drog Mure fra Lejren til
Havet og til Staden Ruspina, og fra Staden til Havet,
befæstede Stillingen paa alle Maader og ventede paa den
Troppesending, der skulde komme fra Sicilien. Scipio, der i flere
Dage havde opstillet sin Slaglinie udenfor sin Lejr, vovede
sig en Dag ind under Caesars Lejr og tilbød Slag. Κὶ 31:
Quibus rebus cognitis Caesar jubet milites, qui extra muni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0111.html