108 Joh. Forchhammer: cum smager ikke mere af Pollio efter Wölfflins og Miodónskis Recension end tidligere. Jeg har allerede ovenfor paavist, at det svageste ved ‘Bellum Africum’ er de Betragtninger, der knytter sig til Beretningen. Jeg har oftere havt ondt ved at holde den Tanke tilbage, at de slet ikke skyldes samme Forfatter. Men selv om vi vilde fierne alle Betragtninger og holde os til Beretningen alene, vilde jeg derfor ikke anse Pollio for Forfatter. Det ligger 1 Bogens Charakter som halv Dagbog, at man kan tænke sig, at Forfatteren efter først at have nedskreven sin Beretning, kan have faaet fyldigere Oplysninger om et eller andet og saa føjet det til i Randen i en løsere Form. Maaske ogsaa en eller anden Betragtning ad den Vej senere er kommet til — af Forfatteren eller andre. Det maatte vel nærmest kunne indtræde ved Beretning om Begivenheder, som Forfatteren ikke havde været Øjenvidne til. Hvorledes jeg tænker mig Beretningen udvidet ved senere Tilføjelser, vil jeg søge at oplyse ved en Analyse af nogle enkelte Kapitler. Kap. Dum haec ita fiunt’. rex Juba, cognitis Caesaris difficultatibus copiarumque pancitate (a), comparatis equitum magnis peditumque copiis ` subsidio suis egressus e regno ire contendit P. Sitius interim (f) cognito regis Jubae egressu propius ejus regnum copias suas admovere, Cirtamque, oppidum opulentissimum ejus regni, adortus paucis diebus pugnando capit (y) Quibus” quum conditionem ferret. ut oppido excederent idque sibi vacuum traderent, condicionemque repudiassent, postea ab eo capti interfectique sunt omnes Inde progressus agros oppidaque vexare non destitit. Quibus rebus cognitis Juba, quum jam non longe ab Scipione atque ejus : Dum — fierent codd. quum — fierent edd. efr. c. 28751,0833. 1; 36. 1. — * ə: incolis Cirtae. 25. (a) non est visum dare spatium convalescendi augendarumque ejus opum. Itaque (B) et rex Bocchus conjunctis suis copiis (7) et praeterea duo oppida Gaetulorum 1 conj. 5. copiis om. codd. UF. —