Caesar, Hirtius og Pollio. ducibus abesset (ð), rursus se recipere atque auxilia etiam ab Scipione abduxit sibi suisque rebus timens, elephantisque XXX relictis suis fini- 109 (δ) capit consilium, ratus’ satius esse sibi suoque regno subsidio ire, quam, dum alios adjuturus proficisceretur, ipse suo regno pulsus for- bus oppidisque suppetias profectus est. sitan utraque re (!) expelleretur. Itaque Jeg tror at have opnaaet, at dette Kapitel bliver læseligt, hvad det tidligere ikke var. Beretningen skrider ret jævnt fremad fra først til sidst. Vi kunne forstaa, hvorledes en nøjagtig Beretter føler sig forpligtet til at berigtige, at Sitius ikke var ene om det, som han først troede, men at Kong Bocchus havde forenet sine Tropper med ham. — Den næste Tilføjelse beviser sig som saadan ved sin Stilling. Hele den følgende Sætning viser ogsaa, at der kun er Tale om én By, og det er naturligvis den vigtige Stad Cirta, ikke en af de to smaa Gætulerbyer. — Ræsonnementerne ere charakteristiske, idet de ere kejtet formede og dumpe forstyrrende midt ned i Beretningen. Men om det virkeligt er lykkedes mig ved denne radikale Kur at forklare dette Kapitels Skikkelse, er naturligvis et stort Spørgsmaal. Kap. ὃ. Postquam Adrumetum accessit, ubi praesidium erat adversariorum, cui praeerat C. Considius (a), ibi paulisper Caesar ante portum commo- (a) et a Clupeis secundum oram maritumam cum equitatu Adrumetum Cn. Piso cum Maurıs circiter tribus ratus — exponit exercitum. milibus apparuit. At en hel Sætning fra Randen er kommet paa et urigtigt Sted forstyrrende ind i Fortællingen, er klart nok. Bemærkningen ‘et a Clupeis o.s. v.’ hører hjemme i 2det Kapitel, ikke i 3die. Idet Forfatteren sejler forbi Afrikas Kyst, op- _ dager han en fjendtlig Afdeling, der bevæger sig i samme Retning som Caesars Skibe fra Clupea henimod Adrumetum. Tilnærmelsesvis kunde man vurdere Afdelingens Størrelse, henimod 3000 Mand, men hvem der førte den, kunde man naturligvis ikke se fra Skibene, det erfarede han først senere og føjede da Bemærkningen til i Randen, hvorfra den saa kom ind paa et rent forkert Sted i Texten. Det er den 1 ratus har jeg tilføjet for at faa lidt Sammenhæng i Stykket; det kunde let bortfalde foran satius.