Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 J. L. Ussing: Anm. af
man ikke glemmer; der er Liv og Afvexling deri, trods
Monumenternes i det Hele ensartede Charakter.
Det er Grupper af faa Personer, oftest vel kun af to, en
ældre Mand eller en Kvinde, som sidder paa en Stol imellem sine
Nærmeste. Ofte se vi dem tage hinanden i Haanden; det
vèmodige Udtryk, som ledsager denne Bevægelse, tolker de Efter- '
levendes Afsked med den Bortdragende. At dette har kunnet
misforstaaes, er besynderligt. H. siger S. 46: «Endnu er der
ikke engang opnaaet Enighed om det allerførste Grundlag for
Fortolkningen. Der er dem, der mener, at de Scener, der
fremstilles paa Gravmælerne, foregaar i Elysium, at det er Gjensynet
med den Afdøde og Forvisningen om, at, hvad der hører sammen,
kommer sammen, der danner Grundtonen. Andre vil udelukke
enhver bestemt Antydning af Døden og Adskillelsens Smerte og
i det høieste indrømme «ein Zug leichter Trauer» i
Almindelighed eller helst endog gjøre det altsammen til Genrebilleder af det
daglige Liv». Han har dog upaatvivlelig gjort i det mindste den
førstnævnte Anskuelse for megen Ære; den bør i vore Dage
betragtes som ikke længere existerende. Hvad den sidstnævnte
angaar, kan det ikke nægtes, at der findes Billeder, hvor det
vemodige Udtryk mangler, og man blot ser en enkelt Person
eller to Personer opstillede uden Spor af nogen saadan Følelse,
som i Billedet S. 39; men dette er Undtagelser, aandløse
Undtagelser, hvis det er Kunstneren og ikke Bestilleren, der er
Skyld deri. Det 5. og 4. Aarhundredes Kunstnere ønskede ikke,
at Personerne skulde staa ligegyldige ved Siden af hinanden; de
maa tænke Noget og have Noget at sige til hinanden, og hvad
skulde det være uden Hjertets og Familiekjærlighedens Sprog?
Man har spurgt om, hvem af de fremstillede Personer der
var den Afdøde. Dette Spørgsmaal er heldig løst af Forf. S. 99 f.
Indskriften er ikke altid afgjørende, thi ofte, for ikke at sige
oftest, staar der Navne over alle Personerne. Her kunde det jo
være, at Gravstedet var bestemt til at modtage Flere end den
først Afdøde; men i næsten alle Tilfælde er det dog klart, at
Monumentet er udført for en Enkelt. der tydelig viser sig som
Hovedpersonen. © For det Meste er dette nu den siddende Person,
men ikke altid. Det kan være, at en ung Kriger tager Afsked
med sin gamle Fader (S. 81), eller en ung Pige med şin Moder
(S. 69 og 133), og i dette Tilfælde er det den Døende, der
staar. Et sikkert Kriterium èr det derimod, hvor der er Flere
end to Personer tilstede, at den Afdøde er den, paa hvem Alles
Øine ere heftede.
At der er bevaret en saa overordentlig stor Mængde
Monumenter af denne Art, viser, at dette har været den almindelige
Form for Gravminder i det 5. og 4. Aarh. f. Chr. i Athen.
Det er sandsynligt, at enkelte rige eller overdaadige Personer
have ladet udføre kostbarere og pragtfuldere Monumenter. Demo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0126.html