192 Holger Pedersen: Anm. af mæssig Forbindelse af korte Bestanddele (§ 96, § 270). Forfølger man Sammenfiltringen tilbage, når man tilsidst til noget, som ikke længer kan kaldes et Sprog, men må sammenlignes med et spædt Barns meningsløse legende Pludren eller med Naturfolks Sang (Skrål); det var en Mellemting mellem Kattemusik og Nattergalesang og var for störste Delen udsprunget af de erotiske Følelser (§ 261, 280, 279). Jespersens sprogfilosofiske System hviler på den Antagelse, at der gives bestemte- Linjer for Bevægelsen i ethvert Sprog, som forandrer sig (§ 93); Retningen er altid fra Sammenfiltring mod Isolation. Dette Postulat bekræftes ikke af Empirien. Sammenfiltring af ungt Datum foreligger trods Jespersens Benægtelse (89, 94) i Fransk og Engelsk. Hvad Forskel er der på moi j'aime og ego amo (kritiseret i § 17), og hvis je laime er tre Ord, hvor bliver så Ordstillingsreglerne af? I tredie Person er Verbalformen endnu selvstændig, ligeså i Imperativ, og den spörgende Modus dannes ved Suffiks istedenfor Præfiks (aimé-je); men tilsvarende Forhold findes i Sprog med anerkendt Sammenfiltring (lat. ama: ama-s, oldirsk ar-a-rograd wed infigeret Relativpronomen: δοί-α med samme suffigeret o. s. v.). I Engelsk er Nægtelsen nof smeltet sammen med alle de Verber, som den overhovedet kan forbindes med, og det i den Grad, at den regelmæssige Ordstilling har taget Skade (7st it 0. s. v). Endnu mere fremskreden er Sammenfiltringen i de Tilfælde, som anføres i § 54. Eksemplerne kunde fordobles adskillige Gange; jeg vil nöjes med at anføre de irske «konjugerede» Præpositioner (nyirsk agam ‘hos mig’, agat ‘hos Dig’, aige ‘hos ham’, aici ‘hos hende’, Plur. 1 againn, 2 agaibh, 3 aca). Denne Formation kappes i Uregelmæssighed med de gamle Fleksionssystemer; nogle af de suffigerede Pronominer bruges overhovedet ikke selvstændigt, andre ere navnlig fra nyirsk Standpunkt absolut ukendelige. Med en sådan Analogi for Öje kan man ikke rejse- nogen gyldig Indvending mod den Hypothese, at Verbernes Personendelser i vor Sprogæt oprindelig var selvstændige Pronominer (§ 59). Ligeledes kan adskillige Kasusendelser have været Pronominer; Betydningsudviklingen kan, hvad Jespersen overser. i § 53, have fundet Sted ad Omveje og kræve en indirekte Forklaring (sml. § 62), se ovenfor S. 53. Men selvfølgelig behøver ikke hele Kasussystemet at være af én Støbning. Adskillige russiske Substantiver har ved Siden af Genitiven på -a (der opr. tilhørte o-Stammerne) en Genitiv på -u i partitiv Betydning, lånt fra u-Stammerne. Betydningsudviklingen har også her fundet Sted ad Omveje. Denne ny Kasus står nu broderlig ved Siden af de ganle Kasus. Heller ikke Verbalsystemet behøver at være af én Støbning (sml. lat. ferimini τας gr. φερόμενοι med feruntur), og man kan derfor ikke forkaste Agglutinationstheorien, selv om den har Undtagelser, og man kan meget godt anerkende denne i Ψ ΡΨ ΨΨ ΨΞ ΨΥ ΉΨΨ ΨΦΨΨ Ψ Ψϑ T ΤῊ ΨΨΎΨ ad a ΠΠῊΡ ΤΝ ΒΕ