136 Valdemar Thoresen: Anm. af af Horats’s liv og en noget udførligere af hans digterpersonlighed. Nauck havde selv anvist sin efterfølger dette som opgave, og W. har skilt sig fortræffeligt derved.. Vi finder ingen overraskende, nye synspunkter i hans skildring; men et grundigt kendskab ti) Horats’s digte og en yarm kærlighed til dem skinner frem overalt, parret med fin æsthetisk sans og takt. I det følgende skal jeg nævne — foruden nogle inkurier — eh række af de væsentligste udsættelser, jeg har fundet at gøre ved gennemlæsningen. `De er gennemgående ikke slemme, og de fleste af dem falder kun for så vidt den nye udgiver til last, som han burde have fjærnet dem af Nauck'’s bog. Carm. I. 2. 41—44: Det havde været ønskeligt, om W. havde forandret N.s mærkelige forklaring af denne strofe: filius Maiae «som M.'s søn», patiens vokativ. 3. 28: Gentibus forklares — meget rigtigt — som «menneskeheden», og til støtte antøres denne betydning fra et sted hos Cicero; men er det da ikke ganske den samme, vi ser i 2. 5 ferruil gentes? 8. 85: I ordene pennis non homini datis hører non ikke til datis alene, men til omini datis, «vinger, som ikke er givne mennesket» (men derimod andre væsener), og står altså på sin naturlige plads. Noget lignende gælder flere af de parallelsteder, hvormed Nauck fandt det fornødent at forsvare ordstillingen her. Noten burde stryges. 5. 5: Simplex munditiis skal efter N. betyde «einfach, doch zierlich geschmückt»; men så forstår jeg ikke, hvorledes ablativen opfattes. Det må dog vel være «tarvelig i pynt». Sst.: Det er ikke heldigt at nævne Punica fides som eksempel på, at fides er vox media: det-hetyder jo ikke «Punisk uærlighed», men «Punisk ærlighed» (= «uærlighed», idet «Punisk» = «u-»). Man kunde med samme ret påstå, at eftersom «Per Gante’s genvej» betyder «omvej», må. «genvej» være voz media. 5. 9: Nauck synes at have forstået aurea som refererende sig til åndelige egenskaber, ligesom Schütz forklarer det som «ægte», «uforfalsket». Men det er uden tvivl galt. Man kan nok bruge aurei mores (IV. 2. 23) til at udtrykke et hjærte uden svig («Hendes unge sjæl var prøvet guld», Ewald); men i denne sammenhæng må det betegne den strålende ydre skønhħed. 5.013: Hvorfor skrives her intentata? Ellers (11. 3 o0. a. st.) staves verbet femptare. 7. 1: At opfatte claram (Rhoden) som «strålende i sollyset» er søgt. 9. 11: Den anmærkning, her henvises til, ved metuentes III. 12. 3 eksisterer ikke længer. 12. 37: Det er ikke nok at sige, at der ved Scauros især må tænkes på den bekendte M. Scaurus; der står pluralis, og Horats tænker sikkert også på sønnen, der dræbte sig selv efter panikken ved Athesis 12. 51 t.: Modsigelsen mellem dette sted og v. 18 havde vel fortjent at omtales. 13.1118 £.: Non speres betegnes som stærkere benægtende end ne speres, «du darfst durchaus nicht hoffen». Urigtigt: konjunktiven skyldes