138 Valdemar Thoresen: Anm. af er urigtigt: allerede hos Cicero findes lignende udtryk flere steder (rem difficilem, ineptum negotium osv.). At Tacitus går videre i denne brug, kommer jo ikke dette sted ved. 13.36: Del fem r'er i quae caret ora cruore nosíro skal anskueliggøre det grufulde ved sagen. Da der jo ikke forlyder noget om, at sligt gjorde et andet indtryk på Romerne end på os, må det være til- ' ladeligt også ved Danske citater at prøve, om en sådan opdyngning af r-lyde virkelig kan skabe en bestemt grundtone, det være sig i retning af det uhyggelige og grufulde eller i andre retninger. Hvad lighed i tonen kan man da føle i disse linier: «Herr Peder kasted runer over spange», «Der rinder sorg, rinder harm af roser røde», «Når hornet lyder, trommerne går», «Der vanker en ridder mellem grønne trær» —? Der skal et finere øre end mit til at opdage nogen fælles tone her. KLeøjerligt er det for resten, at dcr ikke skænkes samme fænomén nogen omtale i III. 27. 22—24. 6. 20: Punktum efter uvis er, om jeg har forstået kommentaren ret, en trykfejl; N. har i en ældre udgave kolon. 14. 16: Der er ingen rimelighed i at tage corporibus til metuemus; det hører til nocentem, «skadelig for sundheden». 15. 15: Det er en slem fejltagelse, som Nauck i øvrigt deler med Schütz, at gøre privatis til et substantiv i dativ; så bliver der jo ingen mening i decempedis metata. 16. 7 f.: Gemmae, purpura, aurum er = alle mulige kostbarheder, ikke — «pracht, macht und geld». Kan man tænke sig «pragt» som betalingsmiddel? 16. 18 f.: Alio calentes sole er ikke netop et land med et andet, varmere klima (altså alius: forskellig i sine virkninger); med alius sol kan sidestilles uterque Phoebus Ov. met. I. 338, 16. 21: Viftiosa burde forklares: er det «giftig» eller (som i epist. I. 1. 85) «sygelig»? 17 917 ΠῚ: Mon udg. forudsætter den Khaldæiske astrologi bekendt, siden de herhen hørende oplysninger mangler? 18. 14: I det bekendte satis beatus unicis Sabinis vil N. ikke have satis opfattet som substantiv. Det lader jeg stå hen; men hvorledes stedet epod. 1. 81 satis superque me benignitas tua ditavit kan føres som modbevis mod den Madvigske opfattelse, er mig en gåde. At Horats har nok i sin gård, siges jo ligefuldt, enten man tager satis sådan eller sådan. 20. 9: At cruribus skulde være dativ, «fordi residunt indeholder et circumdantur», er en løs påstand, som ikke burde trykkes op mere. En tilsvarende fejl er det at tage ventis i epod. 17. 34 som dativ, selv om betydningen Zudibrio esse mulig skulde ligge i ferri; ventis ferar er passiv af venti me ferant. Carm. III. 3: Både efter v. 48 og v. 52 står der punktum. Jeg formoder, at det på ét af stederne, snarest det sidste, er en trykfejl for komma. 4. ἃ: Hvorledes longum melos kan betyde «ein feierliches lied», kan jeg ikke forstå. TI ældre udgaver forklarer N. rigtigt ordene som en opfordring til musen om isau kni