Horatius’ Oden u. Epoden, hrsg. v. Nauck. 139 at dvæle længe, give sig god tid. 4. 8: Subeunt havde ikke behøvet nogen forklaring; men skal der gives én, burdé den være bedre. Sub- betyder naturligvis «ind under» træerne. 4. 10: Forsøget på at forsvare læsemåden /imen Apuliae måtte hellere være opgivet. Det rigtige bliver vel Madvig’s /imina villulae (de ældste hdskrr.: /imina Pulliae). 4. 46: 0gså her går udg.’s konservatisme for vidt. Horats karakteriserer Jupiter som den øverste gud, som overherskeren over alle de tre riger, jord, havy og underverden; urbes bliver således (i alt fald forstået om oververdenens byer) ganske ubrugeligt på den plads, det står på, og Bentley’s rettelse umbras er i alle måder så tilfredsstillende, at den vel kan kaldes sikker. 6. 24: Den gamle forklaring af de tenero ungui som «<fra barnsben af» burde dog vist vige for den af Unger o. ἢ. hævdede, «lige til fingerspidserne», altså med meditatur (mediatur trykfejl) «går fuldstændig (med hud og hår) op i». Navnlig Plut. de /ib. educ. 5 lader næppe nogen tvivl tilbage om udtrykkets betydning. 11. 40: At underforstå tuas til sorores (sc. patrueles) er tvungent. Kiessling har det rigtige: «weder meas noch tuas, sondern eben ‘die Schwestern'». 14. 11: Rettelsen expertes for eæpertae måtte hellere ikke være optaget, så længe det er uvist, hvad iam virum skal rettes til. At iam virum (genetiv) eæpertes skulde kunne betyde «faderløse», tør jeg bestemt benægte’. 16. 31: Fulgentem imperio fertilis Africae forklares som omskrivning af den rigeste jorddrot. Nej, imperium Africae tilhører den Romerske prokonsul. H. nævner, som modsætningen til sine kår som beskeden proprietær, ikke den første den bedste rige godsejer, men selve den mægtigste (0g altså «lykkeligste») mand i det rigeste land. Ellers blev det jo blot tanken i v. 26—27 om igen. Man må ikke oversé stigningen: godsejer i Italien — statholder i Afrika.— konge i A sien. 18. 3: Det er urigtigt at kalde incedas 0g abeas modsætninger: incedere betegner selve bevægelsen uden hensyn til mål eller udgangspunkt. 18. 6: Man ser ikke, om udg. tager Veneris sodali til craterae eller som et omskrevet fibi. 27. 13: Nauck vil supplere mavis med feliz esse. Hellere med esse. 27. 57: Urget absens kaldes et oksymoron, som nærmer sig et moron. Deri har udg. ikke ret: urgere betyder at tiltale i hårde, indtrængende ord, og så er det ganske forståeligt, at Europe hører (— tror at høre) sin fader, skønt han er langt borte, tale disse hårde ord til hende: «Elendige Europe» osv. Ordene til v. 66 tages naturligst som Agenor’s tænkte tiltale. 29. 48: I udtrykket quod fugiens semel hora veæit forklares vexit som «hat weggerafft», i ældre udgaver som = advezit. Det korrekteste er vel at sige, at veħere overhovedet er at 1 «Faderløse» kunde mäåské udtrykkes naeniam expertae. Dette skal dog ikke være noget forslag til rettelse.