S. Sørensen: Anm. af Hj. Edgren, Jämförande Grammatik. 141 ikke først binder deres hår i knude, hvorledes kan de så løse knuden op? 13. 11: Grandi burde forklares, τὸ ααμίίο: Kheiron’s ord er af en dimissionstale, han holder ved skilsmissen fra sin udlærte discipel. 15. 7 ff.: Forsøget på at helbrede det fortvivlede sted ved at læse dum pecori lupus infestus, dum tristis Orion turbarit osv. er meget dristigt og lidet tilfredsstillende. 17. 12: Versets mange korte stavelser skal naturligvis «versinnlichen die Regsamkeit der zerfleischenden Raubtiere». Mon noget menneske kan sige mig, hvorfor digteren skulde føle mere trang til en sådan «versinnlichung» her end i v. 7 eller i v. 10 eller i v. 34 eller — en mængde andre steder? Til sidst blot to uagtsomhedsfejl i noterne til samme digt: medens i v. 60 proderat, som der stod i tidligere udgg., er ændret til proderit, er noten til forklaring af impf. indik. bleven stående; i noten til v. 77 har bemærkningen ge/ässig ved curiosus i det nye optryk fået citationstegn om, som om det skulde være en oversættelse ! Efter således at have lettet mit hjærte for en del anker, hvoraf udgiveren vist selv vil erkende de fleste for berettigede, skal jeg slutte med at udtale håbet om snart at se en 15de udg., hvori pletternes antal er yderligere reduceret. Weissenfels’s bearbejdelse har gode betingelser for at holde fast på de mange venner, som de Nauck’ske udgaver har vundet sig. Randers d. 22de december 1895. Valdemar Thoresen. Hjalmar Edgren, Jämförande Grammatik, omfattande Sanskrit, Grekiska, Latin och Gotiska. I. Ljudlära och Nominal stambildningslära. Göteborg 1893. Forfatteren af denne bog er ikke nogen ny og ukendt mand i sprogvidenskaben. Foruden en særdeles praktisk Sanskrit-Grammatik har han skrevet en betydelig række videnskabelige aflhandlinger, navnlig henhørende til Sanskrit-Grammatik. Jeg havde oprindelig tænkt at afvente værkets fuldendelse, för jeg anmeldte det; men den omstændighed, at forfatteren har fået ansættelse som professor ved universitetet i Lincoln, Nebraska, vil sandsynligvis vanskeliggöre, om ikke umuliggöre bogens fortsatte udgivelse i Sverrig, hvorfor det må anses for hensigtsmæssigt. og desuden på höje tid at henlede opmærksomheden på det allerede udkomne. Bogen er beregnet på dem, som uden at göre Indoeuropæisk sprogvidenskab til deres hovedstudium haye brug for en forståelse af denne videnskabs begyndelsesgrunde og metoder og en oversigt