Den Amyklæiske Apollos Throne. Af J. L. Ussing. Dette Kunstværk, som Pausanias beskriver tilligemed Gudebilledet i 3. Bog Kap. 18, 9 til 19, 5, har stadig været et crux philologorum et archæologorum. Den ubehjælpelige Forfatter fortæller omstændelig, hvilke Billeder der vare paa den, men først derefter prøver han paa at forklare, hvad og hvorledes Thronen var, og dette gjør han saaledes, at det er meget vanskeligt at forstaa, hvad han mener. Det gamle Kunstværk er imidlertid saa interessant, at man nødig slipper det med et Non liquet. Der er skrevet mange Afhandlinger om det, og Flere have forsøgt at give en grafisk Restauration deraf. Quatremère de Quincy i Le Jupiter Olympien p. 196 ff. og pl. VII fremstiller en pragtfuld chryselefantin Throne, men med Guld og Elfenben kan dette Værk, der stod under aaben Himmel udsat for alle Veirligets Omskiftelser, ikke have været smykket. Et nyt Forsøg gjør Th. Pyl i Denkmäler und Forschungen 1852 Nr. 43, og dette efterfulgtes af et andet af L. S. Ruhl i samme Tidsskrift 1854 Nr. 70. Men feiler Quatremère til den ene Side, feiler Ruhl endnu mere til den modsatte, idet han tænker sig Thronen som en massiv Marmorbygning, hvilket aabenbart er uforeneligt med Pausanias’ Beskrivelse. Der kan næppe være Tvivl om, at det har været en massiv Træbygning beklædt med Bronce; baade de fritstaaende Figurer og Reliefferne have været udførte i Bronce. Endelig har A. Furtwängler i sin Meisterwerke der griechischen Plastik (1893) S. 689 ff. leveret en ny Restauration, hvor M. Lübkes med mykenæiske Ornamentmotiver rigt udstyrede Tegning gjør et stilfuldt Indtryk, og har fundet Bifald hos Adskillige; dog lider ogsaa den af saa store Mangler og stemmer saa lidt med Pausanias’ Beskrivelse, at den ikke kan godkjendes._ Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. IV. 10