Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 J. L. Ussing:
Hvad vi vide, er Følgende. Paa Hyakinthos’ alterformede
Grav, hvor der hvert Aar paa Hyakinthia ofredes til denne
Heros igjennem en Broncedør, stod Apollokolossen. Det var
et gammelt uformeligt Billede, Legemet som en Soøile, ikkun
Hovedet, Tæerne og Armene udførte; i den ene Haand holdt
han Buen, i den anden et Spyd. Dens Høide anslaar
Pausanias efter et Skjøn til 30 græske Alen, d. e. 45 Fod. Den
var naturligvis af Bronce ligesom det lignende Gudebillede 1
Thornax, som man tænkte paa at forgylde, i hvilken
Anledning man sendte Bud til Krösos for at kjøbe Guld. Den
rige Konge forærede Lakedæmonierne, hvad de behøvede
(Herodot 1, 69); men da de havde faaet det, foretrak de at
anvende det <til den amyklæiske Apollos Udsmykkelse», som
Pausanias siger III, 10, 10. At derved tænkes paa den
Throne, vi her omtale, er ret sandsynligt, se Quatremère de
Quincy p. 200. Gudebilledet lignede altsaa de gamle Træbilleder
(ξόανα) i Templerne, og det blev ligesom disse iført en Kjortel,
χιτὼν (Paus. c. 16, 2). Det antages med Sandsynlighed, at
den Amyklæiske Apollo er afbildet paa to græske
Broncemønter, se Imhof-Blumer and Gardner Numismatic commentary
on Pausanias p. 59 Nr. XVI og XVII. Den ene er fra Kleomenes
III. eller en anden af Spartas sidste Konger, den anden er
fra Romertiden, over 400 Aar yngre. De ere ikke ganske ens;
men det er vel ikke umuligt, at man i en saa lang Tid kan
have ændret Klædningens Snit. Paa den ældre Mønt hænger
denne frit ned, saa at Statuen næsten faar Kegleform, paa den
yngre er den snøret tæt omkring Søilen, og man mindes om
den ephesiske Artemis.
For at gjøre yderligere Ære af dette gamle hellige
Gudebillede besluttede nu Spartanerne, formodentlig i det 6. Aarh.
f. Chr., at give det en pragtfuld Thronstol, og man overdrog
en Kunstner ved Navn Bathykles fra Magnesia ved Mæandros
at udføre Arbeidet. Det kunde synes en underlig Tanke at
ville give en saadan staaende Figur en Stol, som jo slet ikke
kunde harmonere med dens Stilling; men man maa lade den
fromme Fantasi have sin Ret. Det var jo en mægtig
Guddom. Naar Zeus og Hera sad thronende i deres Templer,
burde man ikke gjøre mindre Ære ad Apollo. Det var
selvfølgelig en virkelig Throne eller Lænestol saaledes som vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 16:58:21 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r4/0156.html