152 J. L. Ussing: Den Amyklæiske Apollos Throne. bageste Ben stode Dioskurerne, hele Figurer, ligesom de paa Overstykket anbragte Mænd, som Pausanias kalder Magneter; men Furtwängler anbringer dem som Relieffer paa Overstykkets Fremspring til høire og til venstre. Sfinxerne faa derefter ikke deres Plads paa selve Bagbenene, lige under Dioskurerne, men paa det underste Tværtræs Fremspring; og køven og Pantheren, hvorom Pausanias siger, at de løbe opad, og som altsaa nødvendig maa anbringes paa Stolens Bagben under Sfinxerne, men i modsat Retning, saa at de løbe ikke paa tværs, men paa langs af Benet, dem anbringer han ovenpaa Overstykket som hele Figurer, der hvor Terracottastolen har et Par Sfinxer; han synes at oversætte ἄνω ϑέοντα «de løbe øverst oppe», og han tænker ikke paa, at den Plads, de der indtage, passede ikke løbende, men kun stillestaaende Figurer. Men nu selve Sædet, eller Sæderne. Dette ligger efter F. umiddelbart ovenpaa Altret, men gaar langt udenfor dette baade til høire og til venstre. Ryggen var efter hans Mening dannet af 10 opretstaaende Bjælker. En vinkelret Fortsættelse af disse Bjælker i horizontal Retning danner Hovedmassen af Sædet. Imellem dem, lige ud for Billedfelterne, fremkommer der aabne Mellemrum, der for neden dækkes af Fyldinger. Dette er de af Pausanias kaldte εὐρυχωρίαι. F. betegner dem som «<sitzartige Flächen»; dette skulde være Pausanias’ καϑέδραι; men de Fleste ville vist finde, at de kun have liden Lighed med Sæder. Da det midterste Billedfelt hører til de aflange, bliver den midterste εὐρυχωρία ganske rigtig bredere end de andre; men han glemmer, at de to yderste maatte blive ligesaa brede. I den midterste εὐρυχωρία staar Guden. Vi ville sige «paa denne Plads», men Pausanias siger ἐνέστηκε, og F. opgiver ikke dette ἐν; S. 705 Anm. 1 siger han: «Apollon selbst steht drin, d. h. mit seiner Plinthg eingelassen». Der behøves vist ingen videre Gjendrivelse af alt dette. |