153 Exegetiske Smaabemærkninger. Af J. L. Heiberg. Nedenstaaende Smaating gjør ikke Fordring paa at indeholde noget særligt nyt eller mærkværdigt; det er tilfældige Iagttagelser og Parallelsteder, der under min Læsning har samlet sig om Platons Apologi og Kriton og maaske kan tjene til fyldigere Belysning af et og andet Sted! i disse to Skrifter, som med Rette indtager en saa fremtrædende Plads ved Skoleundervisningen og bedst beviser deres uudtømmelige Rigdom derved, at de, hvor tidt man end læser dem, bestandigt ægger til ny Tanker og Iagttagelser i alle Retninger. Der er ikke skrevet ret mange Bøger, som man med Udbytte kan læse et Par Gange hvert Aar. At ὁμολογοίην ἂν ἔγωγε οὐ κατὰ τούτους εἶναι δήτωρ Apolog. 17 b betyder: saa vil jeg gjerne indrømme, at jeg er en ganske anderledes Taler end de, er forlængst erkjendt. Foruden Sympos. 211 d (τὸ καλόν) ὃ ἐάν ποτε ἴδῃς, oÙ κατὰ χρυσίον τε καὶ ἐσϑῆτα καὶ τοὺς καλοὺς παῖδάς τε καὶ νεανίσκους δόξει σοι εἶναι (Meget skønnere) og Herodot I, 121 ἐλϑὼν δὲ ἐκεῖ πατέρα τε καὶ μητέρα εὑρήσεις οὐ κατὰ Μὲαπραδάτην τε τὸν βουκόλον καὶ τὴν γυναῖκα αὐτοῦ (meget fornemmere) kan endnu anføres Demosth. XXI, 169 ἐγὼ γὰρ οἶδ᾽ ὅτι πολλοὶ πολλὰ κἀγαϑὰ ὑμᾶς εἶσιν εἰογασμένοι, οὐ κατὰ τὰς Μειδίου λειτουργίας (langt værdifuldere), Thukydid II, 62, 8 ὥστε οὐ κατὰ τὴν τῶν οἰκιῶν καὶ τῆς γῆς χρείαν --- αὕτη ἣ δύναμις φαίνεται (langt betydeligere), Diodor XVI, 57 οὐ κατὰ τὸ πλῆϑος τῶν ἐκπεμπομένων στρατιωτῶν τοὺς μισϑοὺς λαβόντες (langt rigeligere), Lukian Piscat. 19 ó τρόπος δὲ καὶ ἡ παιδεία οὐ κατὰ Σολέας ἢ Κυπρίους (langt finere), id. Herod. 8 καὶ ὑποδέχεται πόλις ý ἀρίστη οὖσα οὐ κατὰ Πίσαν μὰ ÁC οὐδὲ τὴν ἐκεῖϑι στενοχωρίαν (langt større). Den i sig selv rent neutrale Sammenligning (at noget ikke stemmer med noget andet, sm]. Apol. 20 e, Staten 5553 a, 576 c) har altsaa ved et Lune af Sproget faaet en Betydning in meliorem partem lagt ind i sig ligesom paa Dansk «anderledes» i: en anderledes Ka’l, en ganske anderledes Taler. Udtrykket kan naturligvis ogsaa slaa om i den modsatte Betydning, som i dette Tilfælde ligger vor Sprogopfattelse ΟἹ Jeg tager derved særligt Hensyn til Wiehes Bearbejdelse, 4. Udg. ved Trojel, da dèn bruges saa meget i vore Skoler.