154 J. L. Heiberg: nærmere (ikke at sammenligne med, ikke nær saa god); dog synes dette at være meget sjeldnere paa Græsk; jeg kjender kun Herodot TI, 10 εἰσὶ δὲ καὶ ἄλλοι ποταμοί, οὗ κατὰ τὸν Νεῖλον ἐόντες μεγάϑεα, οἵτινες ἔργα ἀποδεξάμενοι μεγάλα εἰσί (som ikke kan sammenlignes med N. i Størrelse 9: meget mindre). Men Phænomenet har et videre Omfang. For det første indskrænker det sig ikke til οὐ κατά, men forekommer ogsaa i Spørgeform. Paa Overgangen staar et Sted som Platons Stat 466 ἃ: νῦν ἡμῖν ὁ τῶν ἐπικούοῶν βίος, εἴπεο τοῦ γε τῶν ὀλυμπιονικῶν πολύ τε καλλίων καὶ ἀμείνων φαίνεται, μή πῃ κατὰ τὸν σκυτοτόμων φαίνεται βίον; (at svare til, være i Niveau med). Sammenstillingen af of φύλακες (οἵ ἐπίκουροι) med de andre μισϑωτοί, der gjør deres Arbejde, men ingen Del har i Statens Goder (at οἱ ἐπίκουροι altsaa lever κατὰ τοὺς σκυτοτόμους) er fremsat i IV, 1, hvortil her sigtes (νῦν). Uden at noget saadant positivt Led foresvæver som Modsætning, hedder det i Gorg. 512 b: μὴ σοὶ δοκεῖ κατὰ τὸν δικανικὸν εἶναι; «staar han ikke betydeligt over Procuratoren 9» (der fortsættes med καίτοι). Dernæst siges paa samme for 0s paafaldende Maade οὐχ ὅμοιος 0g οὖκ ἴσος om det større og fortrinligere, f. Ex. Il. I, 278 ἐπεὶ οὔ r00 ὁμοίης ἔμμορε τιμῆς | σχηπτοῦχος βασιλεύς, IV, 410 τῷ μή μοι πατέρας ποϑ'᾽ uoin ἔνϑεο τιμῇ (anderledes V, 441 ἐπεὶ οὔ ποτὲ φῦλον ὅμοιον ἀϑαγάτων τε ϑεῶν χαμαὶ ἐρχομένων T ἀνϑρώπων, hvor det for os besynderlige falder bort ved Siđestillingen med 78-78), Demosth. XXIII, 196 οὐκ ἴσα τοῖς νῦν στρατηγοῖς dyad sigyacuévovs, Herondas II, 32 καὶ τῇ γενῇ φυσῶντες οὐκ ἴσον τούτῳ. Endelig bruges ἀλλοῖος (i Modsætning til dansk: anderledes) i Betydningen : ringere, Od. XIX, 265 καὶ γάρ τίς T ἀλλοῖον ὀδύρεται ἄνδρ᾽ ὀλέσασα... | ἢ ᾿Οδυσῆ", hvormed kan sammenlignes den bekjendte Brug af ἄλλως: forgæves. Omvendt staar ἄλλως i Betydningen: bedre, Od. VIII, 176; XX, 211; XXIV, 107, overalt i Formlen οὐδέ κεν ἄλλως (i Versets Slutning). Sammestedshen hører τοσοῦτος saa lille, τοσοῦτοι saa faa; sml. Herodot VII, 103 εἰ δὲ τοιοῦτοί τε ἐόντες καὶ μεγάϑεα τοσοῦτοι, ὅσοι σύ τε καὶ "oï παρ᾽ ἐμὲ φοιτῶσι Evar ἐς λόγους; αὐχεῖτε τοσοῦτο (idet i ikke er bedre beskafne og ikke større af Væxt). Til en vis Grad beslægtet med de her omhandlede Udtryk er den i syntaktisk Henseende mærkelige Vending οὐχ ὡς i Steder som Od. XXI, 427 ἔτι μοι ' [Smlgn. Thucyd. VII 77, 3: οὐ za ἀξίαν. Red]