Holger Pedersen: Anm. a‘ Herbig, Aklionsart und Zeitstufe. 165 retning synes at faa en særlig Betydning, nemlig at den dræber sin Fader for at blande sig med sin Moder. Anm. har med Interesse fulgt Forfatterens Redegørelse. Til Spørgsmaalets endelige Løsning synes Fremdragelsen af større Bevismateriale at være nødvendig, men dette forringer ikke det fortjenstlige i at have rejst et saa interessant mytologisk Spørgsmaal som det foreliggende. Enhver, der har givet sig af med græsk Mytologi, vil have bemærket, at den Del af det thebanske Sagn, der knytter sig til Navnet Oidipus (forstaaet som Svullenfod, Klumpfod), fremtræder som et ydre, tilfældigt Vedhæng. Gennemborelsen af Barnets Fødder er en ganske unyttig Grusomhed, der er føjet til Udsættelsen, og spiller heller ikke senere nogen Rolle i Sagnets Økonomi, benyttes f. Eks. ikke engang ved Genkendelsen. Det er klart, at denne Del af Sagnet er yngre end Navnet, blot tilføjet som en Forklaring af dette. Forf. gør opmærksom paa, at et af Flodhestens ægyptiske Navne viser en paafaldende Lighed med det ægyptiske Ord, der betyder Fodsaal, og altsaa synes at hentyde til Dyrets plumpe Fødder. Han henstiller som en Mulighed, at vi i det ægyptiske Ord kunne have Oprindelsen til det græske Oidipus. Han lægger ikke videre Vægt paa denne Formodning; det er vel ogsaa mindre rimeligt, at de Grækere, der efter PForf.’s Antagelse have optaget den ægyptiske Myte, skulde have givet en Oversættelse af det ægyptiske Navyn; de ville næppe have forstaaet Ordets særegne Betydning og maatte snarere tænkes at have optaget det i den ægyptiske Form om end med græsk Tilsnit. J. M. Secher. Gustav Herbig: Aktionsart und Zeitstufe. (Inaug. Diss. München. Særtryk af Indogermanische Forschungen VI 157—269.) Strassburg 1895, Trübner. Forskellen mellem hvad man plejer at kalde imperfektiv og perfektiv Aktionsart er velbekendt fra det græske Imperfektum og Aorist, der begge er (ikke-relative) Præteritalformer og säledes tilhører samme <Tidstrin». Den samme Forskel træder os som bekendt imøde i den latinske Grammatik og i adskillige levende Sprog i vor Sprogæt, men intetsteds gennemtrænger den hele Verbalsystemet på en så ejendommelig Måde som i de slaviske _ Sprog (og Litavisk). Herbig fremhæver med Rette den store Betydning, som Begrebet Aktionsart har tor Forstaaelsen af det jafetiske Verbums Udvikling, og gör opmærksom på, at Kategorien Tidstrin, der nu (som alle tilvante grammatiske Kategorier) fore-