178 Joh. Forchhammer: Anm. af Benedicti regula. eller Timer. Her gaar det underlig vildt til. Foruden det Exempel, jeg allerede har anført af Kap. 11, vil jeg af Kap. 9 anføre 'de sedilia sua surgant‘, ’'tres lectiones cum responsoria sua‘. K. 11 ’trea cantica de prophetarum‘. I 17de Kap. læses følgende: «Tertia vero, sexta et nona item eo ordine celebretur: oratio (id est versum), hymnos earundem horarum, ternos psalmos, lectione et versu, Kyrie eleison et missas». Vi finde her en Flertalsform paa os og as. Ved Siden heraf finde vi i Kap. 18 følgende: «Digesto ergo ordine psalmorum vespertinorum reliqua, id est lectionem, responsorium, hymnum, versum vel canticum, sicut supra taxavimus, impleatur». Forskjellen i Sproget i dette Afsnit (8—18) og det foregaaende, er saa stor, at det maa være tilladt at udtale en stærk Tvivl, om- alle disse Detailbestemmelser skyldes Benedikt selv. Efter det 18de Kap. følger igjen et større Afsnit, der i Sprog ganske svarer til det, vi kjende fra de første 7 Kapitler; men saa kommer vi igjen til et Par noget tvivlsomme Kapitler 41 (quibus horis oportet reficere) hvor vi finde a pentecosten og ab idus septembris og 48 (De opera manuum cotidiana) pausent in lecta sua, a kalendas octobris, excepto his (ligesom paa Italiensk), cfr. K. 59 reservato sibi usum fructuum. Ganske ejendommeligt er Forholdet i Kap. 55 (de vestiario et calciario fratrum) hvor det først hedder paa godt Latin: «Nos tamen mediocribus locis sufficere credimus monachis per singulos cucullam et tunicam (cucullam in hieme villosam, in aestate puram aut vetustam) et scapulare propter opera, indumenta pedum pedules et caligas» — men senere «et ut hoe vitium peculiaris (at besidde noget, man ikke har faaet af Abbeden) radicitus amputetur, dentur ab abbate omnia, quae sunt necessaria, id est cuculla, tunica, pedules, caligas, bracile, cultello, graffio, acu, mappula, tabulas, ut omnis auferatur necessitatis excusatio». Man kan daarlig værge sig imod den Formodning, at det sidste er Tilføjelse af en senere Haand’, Man kunde maaske spørge, om ikke Haandskrifternes A fskrivere har indført de senere Former i Stedet ftor de ældre. Virkelig er ikke alle Haandskrifter altid enige, saa der undertiden kan være Tvivl, om W. med Rette har optaget den nyere, vulgære Form, et og andet Sted kan vel ogsaa et forkortet Udtryk være urigtig udfyldt som «ab idus septembris», hvor der maaske blot har staaet «ab 14. sept.»; men det forslaar dog ikke. Modsætningen mellem de enkelte Afsnit bliver- altfor stor. Mit bestemte Indtryk er, at Benedikt har fulgt Donats Regler efter Evne”. Men da den store Kirkefader Gregor en Menneskealder senere havde 1 Saaledes er Kap. 61 Slutn. sine consensu abbatis ejus [aut litteras commendaticias] de af mig indklamrede Ord vist en senere Tilføjelse. 3. Præpositionen pro synes dog hos ham at styre Accusativ, K. 43 pro id og pro hoc ipsud K. 61.