Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af Inscr. de l’Orkhon, par Thomsen. 179 brudt Staven over Grammatiken, var det naturligt, at en Abbed, som mente at burde tilføje Detailbestemmelser til Benedikts Regel, klædte disse i et Sprog, der i flere Henseender afveg betydelig fra det klare og efter Omstændighederne rene Sprog, som Benedikt havde ført. Naar Gregor roser Benedikts Regel som 'sermone luculentam‘, tænkte han dog vist mere paa Klarheden end paa Renheden, som han ingen Pris satte paa.' Da Monte Casino, Benediktinernes ældste Kloster, i Aaret 580 blev ødelagt af Longobarderne, bleyv Benedikts Originalhaandskrift reddet.” Munkene tog det med sig til Rom, hvor de fik Bolig nær Laterankirken, indtil Klostret paa Monte Casino blev gjenopført 720. I Rom gjorde Gregor den Store Bekendtskab med Benedikts regula, som han skænkede sit fulde Bifald, men dog ikke gjorde til eneste Regel for Munkelivet. I det 6te Aarhundrede føre Benediktinerne et stille Liv. I det 7de finde vi Benedikts Regler allerede i Brug i engelske Klostre, medens vi i de franske oftest finde en Blanding af Benedikts og Columbans Regler. Men i det 8de Aarh. blev Benediks regu/a hævet til eneste Norm for Vestlandets Munke.” Fra den Tid synes de ældste Haandskrifter at være. Da maa de Detailbestemmelser, som i deres Sprog bære Præget af en senere Haand end Benedikts, være optagne som en integrerende Del af Munkereglerne. De findes i væsentlig samme Form i alle gamle Haandskrifter. Det skulde glæde mig, om Mænd, der er bedre inde i den Tidsalders Sprog end jeg, vilde optage det Spørgsmaal, som her mere er opkastet end endelig besvaret, til fornyet Behandling. Men enhver, der interesserer sig for Latinens Overgang til de romanske Sprog, vil jeg anbefale at gjøre sig bekjendt med Benedikts regula i Wiölfflins Udgave. Joh. Forchhammer. Inscriptions de l Orkhon déchiffrées par Viu. THOMSEN. (Mémoires de la Société Finno-Ougrienne. V.) Helsingfors 1896. (Leipzig, Harrassowitz.) 224 s. Man vil huske, hvilken opsigt det vakte, da det for godt to aar siden blev bekendt, at det var lykkedes prof. Thomsen at finde nøglen til de gaadefulde indskrifter fra Mongoliet, som 1 At Benedikt selv har foretaget Forandringer i Indledningen, synes sikkert; at han senere har tilføjet de sidste Kapitler (67—73) er rimeligt; men Sprogformen er den samme i de ældre og nyere Stykker. ? Paul. Diacon. De gestis Longobard. IV. 17. 3 Smlgn. Grützmacher: Die Bedeutung Benedikts von Nursia und , seiner Regel in der Geschichte des Mönchtums. Berlin 18