182 Κι. Sandfeld Jensen: Anm. af Inscr. de l'Orkhon, par Thomsen. ældre historie, om sin fader og onkel, men særlig om sine og broderens felttog, dennes død og sin sorg derover; i den anden taler den afdøde khans søn paa lignende maade. Naar man er vant til at tænke sig folkeslagene i Midtasien som typen paa raahed og barbari, «gule skelende schakaler fra ørkenen Gobi», som Hehn kalder dem, er det meget overraskende i disse ind- ' skrifter at finde en ejendommelig udviklet stil og en vis poetisk flugt, som f. ex. der, hvor khanen udtrykker sin sorg over broderens død, eller hvor han bebrejder tyrkerne deres indre stridigheder. - Til oversættelsen er føjet meget fyldige noter. Med stedse stigende beundring følger man prof. Thomsens behandling af de talrige dunkle steder og læser de interessante og lærerige udviklinger. Som det var at vente, indtager dette værk som prof. Thomsens øvrige en meget høj rang i metodologisk henseende. Dette træder navnlig stærkt frem paa de ikke faa punkter, hvor han har en anden opfattelse end prof. Radloff. Som det vil være mange bekendt, havde denne ved hjælp af det af prof. Thomsen meddelte alfabet i løbet af meget kort tid faaet den første af indskrifterne udgivet med oversættelse. Selvfølgelig afholdt dette ikke prof. Thomsen fra at fortsætte med sin tolkning, saa meget mere, som det var ham klart, at R. havde forhastet sig betydeligt og end ikke i en snart paafølgende fornyet udgave, hvor den anden indskr. er taget med, naaede at tilfredsstille de krav, man kunde stille til hans arbejde. I tredje levering af sit værk, hvor der findes en mængde forbedringer og rettelser, fremhæver han selv, hvad der er hans metode: indskrifternes sprog er for ham et led i den store kæde af tyrkiske dialekter, og det er ham om at gøre strax at anvise det dets plads deri, medens prof. Thomsen kun søger at tyde det ved hjælp af de andre dialekter. Det er ikke vanskeligt at afgøre, hvad der paa sagens nuværende standpunkt er det rigtigste. I overensstemmelse med sin metode foretager da R. ogsaa de mest vilkaarlige forandringer uden at tage hensyn til, hvad der tydeligt staar paa stenene, som naar han f. ex. retter /ö/, blaa, til ö/küśš, talrig, medens derimod ` prof. Thomsen ikke uden særlige tvingende grundè antager, at der foreligger en skrivefejl. Og hvad oyersættelsen angaar, tager R. ikke tilbørligt hensyn til, hvad der virkelig giver,mening, som naar han oversætter: «Als ihr nun vernahmt, dass Kül-tägin umgekommen war, da wart ilr (alle wie) gestorben», hvor prof. Thomsen oversætter: «Hvis K.-t. ikke havde været, vilde mange af jer have fundet døden». Det er ikke muligt paa saa begrænset en plads at fremhæve alt det interessante, der findes i denne bog, som vækker éns højeste beundring, og jeg vil indtrængende opfordre enhver, der interesserer sig for sproglige undersøgelser, til at læse den selv. Med selv et meget lille forraad af kundskaber 1 tyrkisk