P. K. Thorsen: Anm. af Östn. och lat. medeltidsordspråk. 183 er man i stand til at følge oversættelsen ved hjælp af det vedføjede glossar og faa et indblik i, hvad virkelig forskning vil sige. Og der er sikkert ingen tvivl om, at prof. Thomsen for fagmænd har bygget et paalideligt og sikkert grundlag, hvorfra der kan naas frem til videre resultater. Kr. Sandfeld Jensen. Östnordiska och latinska medeltidsordspråk. Peder 1,165. ordspråk och en motsvarande svensk samling. Utgivna för «Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur». I. 7Texter med inledning av Axel Kock och Carl af Petersens. Kbhvn. 1889—94. [VIII -|Ă 148 -| 283 s. II. Kommentar av Azel Kock. Kbhvn. 1891—92. VI ++ 443 5. Den samling af latinske sentenser med vedføjet oversættelse, der gaar under P. Laales navn og i slutningen af middelalderen var en almindelig benyttet skolebog, er bevaret i dansk og i svensk redaktion. For faa aar siden fandt underbibliotekar C. Weeke i bindet af en bog i det store kgl, bibliotek i Kjøbenhavn to blade ať et haandskrift fra c. 1450, der indeholder 40 af P. Laales ordsprog med dansk oversættelse. Før dette fund kjendte man kun det unicum af en udgave, trykt i Kjøbenhavn hos Gotfred ať Ghemen aar 1506, som ejes af Kjøbenhavns universitetsbibliotek. Fra Danmark er P. Laales ordsprogssamling bleven overført til Sverrig ; en svensk text fra det 15. aarh. findes i Upsalas universitetsbibliotek. Den danske palæotyp fra 1506 er udgiven af Nyerup 1828, det svenske haandskrift er udgivet af Reuterdahl 1840, og det er de samme skrifter, der nu paa ny ere udgivne af Axel Kock og Carl af Petersens. Som et tillæg til den danske text er det danske haandskriftbrudstykke optaget. Den danske palæotyp betegnes af udgiverne som D, haandskriftbrudstykket som H og det svenske haandskrift som S. Ved hvert ordsprog er det angivet, om og hvor det findes i de andre to samlinger. F. ex. D 26: Agni raro puto quemquam dare munera muto Hoo giffwer dwmme Jaam [H 7, S 26). Det vil altsaa sige, at ordsproget findes som nr. 7 i det danske haandskriftbrudstykke og som nr. 26 i det svenske haandskrift. Det siges i fortalen til udgaven 1506, at den nu er rettet med flid af lærde mænd ved Kjøbenhavns universitet. Ikke desmindre er den vrimlende fuld af de groveste trykfejl. Særlig hyppig er forbytning af bogstaver, der ligne hverandre i udseende. Disse trykfejl have udgiverne rettet, dog saaledes at