Bartholomaes Aspiratlov og Lachmanns Tydning af Gellius IX s og XII 3, Af Holger Pedersen. Som bekendt falder på Græsk de forskellige Klasser af Eksplosiver (Tenues, Tenues aspiratae og Mediae) sammen uden nogen Forskel foran andre Eksplosiver og foran s. Det hedder ἔγραψα, γοαπτός (til γράφω); Playa, βλάπτω (til βλάβη); ἔτρεψα, τρεπτός. Hermed stemmer tilsyneladende Latin: traho, traxi, tractum; rego, rezi, rectum; duco, duxi, ductum. Ganske anderledes på Sanskrit: Participiet til /umpáíi hedder /uptá-s, men til Zábhate hedder det ἑαῤαΠά-5; af çaknóti kommer çaktá-s, men af dáħati kommer dagdhá-s; vrtíá-s til vártate, men vrddhá-s til várdhate. Man må med Ascoli tænke sig den lydlige Udvikling på følgende Måde: bAt > bth > bdh, dht > dith > ddh, ght > gth > gdh. Rigtignok har Bartholomae gjort Indsigelse mod denne Forklaring og ment, at Ascoli i sin Opfattelse af Mediae aspiratae havde ladet sig for meget lede af den brugelige Transskription; men Bartholomae har ikke sely sat noget andet i Stedet, og Ascolis Forklaring må fastholdes som den eneste mulige. Men det er ikke blot i Sanskrit, at et sådant Forhold hersker. Bartholomae har i det første Hefte af sine «Arische Forschungen» påvist, at den samme Regel gælder i Iranisk; således hedder det i Avesta aog?dā ,„han talteʻ til gr. εὔχομαι med Medialendelsen -ía gr. -ro (athematisk Fleksion) ὁ. s. v. Og Behandlingen er den samme ved Sammenstød af Media aspirata og s: aoyżā „Du talteʻ (af det samme Verbum med Endelsen -sa gr. -00). Således kunde Bartholomae opstille den Sætning, at Media aspirata + ἐ eller s allerede i det ariske (indo-iraniske) Grundsprog var bleven til Media -|- dh og zh; altså bh + t > bdh, bh ++ s > bzh. På Sanskrit er ved en senere Lydlov ὁὲεῆ 0. 8. v. blevet til ps o. s. v. Det hedder dipsati ‚han vil tilföje Skade‘, Desiderativ til dabhnóti, medens det i Avesta hedder diwžaidyāi ' Walde KZ xxxıv 466 ansætter stemte Spiranter istedenfor Mediae asp. (ὃ istedenfor dÅ o. s. ν.); dette er afgjort urigtigt.