Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Pedersen: Bartholomaes Aspiratlov. 29
(Infinitiv af Desiderativet). At Forandringen på Sanskrit, som
Bartholomae antager, skyldes en Lydlov og ikke en blot og bar
Analogidannelse, hvorved man restituerede det suffiksale s,
fremgår måske allertydeligst af Tilfælde som skr. /Æśárati ,fiyder‘,
av. οἱ yžārayeiti, gr. φϑείρω. Her er nemlig ingen
Analogidannelse mulig.
Sammenligner man nu den ariske Behandling af Aspirat -ἰ- ἐ
eller s med den græske Behandling af de tilsvarende Grupper,
så er det straks klart, at begge ikke kan gå tilbage til det
samme Grundlag. Det er meget vel tænkeligt, at gr. γράψω
lat. nupsi nuptum kan være den lydrette Fortsættelse af -bzh-
-bdh-, eller at /ectus ‚Seng‘ regelmæssigt går tilbage til -gdA-,
men en tilsvarende Antagelse er umulig ved gr. γραπτός 0. 8. V.
Der må altså foreligge en analogisk Nydannelse enten på den
ene eller på den anden Side. Hvis det græske Forhold er det
oprindelige, må man antage, at arisk Sprogfølelse har følt sig
stødt over en Veksel af δὴ og p (sml. γράφω γραπτός) i samme
Paradigma og derfor har restitueret &/ også foran í og s
(endskönt disse Sprog i en senere Tid netop ofte foretager
Analogidannelser i modsat Retning: yngre Avesta aoxta ,han talte‘ for
det ældre aog’da; skr. dhatte svarende til av. dazdē gr. τίϑησι).
Hvis derimod det ariske Forhold er det oprindelige, må man
antage, at den græske Sprogfølelse har krævet samme Endelse
for samme Kategori i alle Tilfælde og derfor f. Eks. har
genindført Participialendelsen -ἰο også efter Media asp. istedenfor
det lydrette -d/o- (ligesom også de afvigende Participier på -πο-
0. s. v. har måttet vige for Sprogets Lyst til Uniformering).
Der er næppe Tvivl om, til hvad Side Vægtskålen hælder.
Afgörende er vel gr. ῳϑείρω av. οἱ yžārayeiti skr kśárati
sammenlignet med χτάομαι skr. ksáyati ‚besidder, behersker‘ av.
xśayeiē. Her træder Overensstemmelsen mellem Græsk og
Iranisk tydeligt frem. På den anden Side har Walde KZ xxxıv 476
anført λέκτρον som Bevis mod den Anskuelse, at den lydrette
Fortsættelse af ievr. gł -t i Græsk er 70; i dette Ord var,
mener han, ingen Analogidannelse mulig: Suffikset -9007 var
Jigeberettiget med -τρον, så at en Form ᾿λέχϑρον ikke vilde
have vakt Anstød og altså heller ikke have været udsat for
analogisk Omdannelse. Men λέκτρον behøver ikke at være et
nedarvet Ord; det kan være dannet indenfor den græske
Sproghistories Område på en Tid, da den ny Lov y- = κτ allerede
var trådt i Kraft; med oldn. /átr ,Sælhundeleje‘ er det formelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0041.html