34 Holger Pedersen: en Fejl ved at blande Priscian IX 28 ind i Undersøgelsen. Her hedder det: «In æi terminantia praeteritum perfectum secundae et tertiae et quartae conjugationis inveniuntur et tunc tantum natura quoque producunt paenultimam quando sit e ut rego rezi, tego texi, illicio illezi. In aliis enim positione sunt longae tantum, ut traho traxi, vincio vinæi, duco duxi, quod ostenditur esse correptum ex nomine quod ab eo derivatur et corripitur dux ducis, sicut στοαὶ produci approbatur ex nomine quod ab eo nascitur reæ regis.» ¢ÞDenne Notits gör ikke noget absolut pålideligt Indtryk; men der er ingen Grund til at indlade sig på en Drøftelse heraf, thi Priscian behandler i det hele taget slet ikke det samme Spörgsmål som Gellius. Gellius taler om Participium, Priscian om s-Præteritum. Der er altså heller ingen Grund til at foretage en Rettelse ved //icio illexzi af Hensyn til Lachmanns Regel. Jeg formulerer Lachmanns Regel på følgende Måde: Foran Gruppen Media + f indtrådte på Latin Forlængelse. Idet jeg går over til den nærmere Betragtning af denne Regel, maa jeg straks bemærke, at Tilfælde som unctus med langt u ifølge Gellius, defúncíis fúncto, seiúnctum, der i Indskrifter er forsynede med Længdetegn, må holdes borte fra Undersøgelsen. Det hedder nemlig også βάποία, Peðnuvaft]/a (redempta), ligesom også quintus (og quinque) har langt 1. Man må derfor holde den Mulighed åben, at der overhovedet altid er indtrådt Forlængelse foran Gruppen Nasal + Eksplosiv + t. For Gruppen g + ἐ får vi da følgende Materiale til Bevis for Lachmanns Regel: ago gr. ἄγω, actus med langt a ifølge Gellius; i Indskrifter forekommer ácfis redácta exáctus; og det er som bekendt den lange Kvantitet, der har bevirket, at a ikke går over til e i Sammensætning. — frango got. brikan skr. bhanájmi, fractus sml. confringo confraċtus — tango gr. τεταγών, tactus sml. attingo attactus — pango pepigi gr. πήγνυμι πάγη, pactus sml. compingo compactus; ved Siden af Rodformen med Ὁ har vi som bekendt også en Form med / : lat. paciscor 0. 8. v. — {lego gr. λέγω, lectus med langt e ifølge Gellius og Porphyrio; i Indskrifter diléctae adléėctus, byzantinsk ληκτεύειν — rego gr. ὀρέγω got. rakjan, rectus it. ritto, i Indskrifter réctus (0g réctor) — tego gr. τέγος στέγω oldn. þak, tectus med langt e ifølge it. tetto (med lukket e), sml. Indskr. fíéctor, προτήκτορες — vivo oldn. οί, hvoraf Substantivet vctus med langt ὦ ifølge it. oøzíto, er et mindre indlysende Eksempel, da det ikke er bevisligt, om end sandsynligt, αὖ et sådant Verbalsubstantivy i Latin altid stod på samme Vokal-