36 Holger Pedersen: uklare, men dette torklares sædvanlig ved Indfiydelse fra Germansk (it. fiotto med åbent o; flutto lærd Ord?). Lat. restis har kort e efter it. resta (med åbent e) at dömme; sml, lit. rezgů skr. rájju-s; heraf skal vi måske slutte, at der ikke er indtrådt Forlængelse foran Gruppen zg -| í (sml. iøvrigt Walde KZ χχχιν 512 om skr. -77.}. Vi går nu over til Dentalerne og betragter først Gruppen d + t : video gr. εἶδον, visus sml. det afledte Verbum viso; odium ōdi armen. aitem, exōsus; fundo got. giulan, fūsus; tundo skr. tudāmi, (ūsus; cado skr. çaçāãda, cāsum; edo got. itan, ēësus. HĦHerhen hører også divido, divisus; man har kombineret dette Ord med skr. vøídhyati; men den for divido ejendommelige Betydning beror ikke på Verbalroden, men på den Partikel, hvormed den er sammensat; det hører til den bekendte Rod veid, sml. skr. ni-vedmi ,overgiver‘, armen. gíanem, irsk finnaim ,finder‘, hvor denne Verbalrod ligeledes er gået over fra at betegne den passive Erkenden (,se‘ vide‘) til at betegne en aktiv Indgriben; fra en anden Side belyses Betydningsudviklingen i divido ved Sammenligning med gr. εἶδος. — Foran Gruppen í + í indtræder derimod ikke Forlængelse; patior, passus; pando gr. πετάννυμι, passus (nd i Præsens er endnu ikke opklaret; på Latin foreligger den samme Rod i pateo og måske i patior, oprindelig måske ‚rummer‘, deraf ,tillader‘ 0. s. v.); guatio, quassus; fateor, fassus; meto kymr. medi ,at høste‘ irsk methel ,a party of reapers‘, messus; mitto misi, missus (en nöjagtig Parallel til dīco dīæi, dictus); defetiscor, defessus; spissus til lit. spintů spitau spisti ,at flyve ud i Sværme (om Bier)‘. — Ligeså lidt indtræder Forlængelse foran d/ -| t : jubeo (d < dh), jussus; gradior sml. got. grids, gressus; fodio sml. got. badi (gY. βόϑρος ), fossus; herhen kunde muligvis også frendo, fressus høre. Undtagelser fra disse Regler er Tilfælde som Zsus ikke; her var Vokalen fra første Færd lang, idet den er opstået af en Diftong oi; muligvis skulde Participiet egentlig have heddet *“i#t-tos > lat. “issus; men en sådan Form måtte selvfølgelig blive Genstand for Nydannelse. Om gaudeo gr. γηϑέω gavīsus s. Brugmann Grundriss II 1050; z-Lyden i gavīsus beviser tilstrækkelig, at Formen er en Nydannelse. fësus til fido gr. πείϑω har lang Vokal ved Indflydelse fra Præsensformen. /assus har man sammenstillet med got. Zetan og lats; i så Fald er det ikke */ad-tomen */ad-so-, sml. russus lit. szvësús 0. s. v. (IP V 41) Til syneladende Undtagelser er derimod fissus til findo skr. bhinádmi