Bartholomaes Aspiratlov. 37 og scissus til scindo skr. chinádmi gY. σχίζω. Men disse Participier havde oprindelig ikke Suffikset -ἰο-, men -πο- sml. skr. chinná-s, bhinná-s; Nydannelsen med -/ío-Suffiks er indtrådt på en Tid, da Grupperne df og ἐξ allerede var faldne sammen på Latin. På samme Måde forklares sedeo sido, sessum sml. skr. sanná-. cēêdo, cessum er etymologisk ikke ganske klart; Thurneysen KZ χχχ 567 ff. ansætter “/Æezdö; i så Fald er cessus (concessus) opstået af *kezd-to-s og er at sammenligne med det ovenfor omtalte restis af *rezg-ti-s; i intet af de to Tilfælde er der indtrådt Forlængelse. Ved Betragtningen af Labialerne må man først og fremmest mindes, at den rene Media ὁ var en meget sjælden Lyd i Grundsproget. Jeg har overhovedet ikke kunnet opdrive noget sikkert Eksempel på Kombinationen ὁ -| ἐἰ Latin. Verber som scrīņo må snarest antages at have ὁ sml. gr. σκαρϊφάομαι; ikke des mindre har scriptus langt 7 ifølge Gellius og ifølge it. scritto; det er den lange Vokal fra βογῖθο, men ikke nogen Forlængelse af et oprindelig kort 7. πῆϑο, Pronuba hører vel til gr. νύμφη; man venter altså kort Vokal i nupta, nuptiae, men herom savnes Vidnesbyrd (it. z0zze har åbent o). rapio, raptus correptus; apiscor, aptus adeptus; rumpo ruptus it. rotto stemmer alle med Regelen. Ofte er Lachmanns Regel om Forlængelse foran Media | ἐ bleven udvidet til også at gælde for Media -|- s. At bygge noget på det ovenfor anførte Sted af Priscian forekommer mig dog meget misligt; dūzi havde ganske sikkert lang Vokal, sml. Indskr. perdúxerat og it. condussi, og dog anføres det af Priscian som kort, ikke under Påberåbelse af Udtalen, men under Påberåbelse af en etymologisk Spekulation. Den lange Vokal i dizi, dūzi, mīsi er opstået af en nedarvet Diftong; overhovedet skulde vi i s-Aoristet altid vente Höjtrin. I rē (Priscian og Indskr.) og tēzi (Priscian) har vi vel også et ievr. 2, endskönt Brugmann Grundriss II 1185 forholder sig meget skeptisk. Det korte a i trazi (Priscian; men Indskr. íráxi) kunde forklares ved, at traho måske ikke indeholder ievr. a og derfor heller ikke har haft en Aflydsform med ἅ, men måske en meget afvigende Form, der er bleven Genstand for Nydannelse. coxi er ligeledes en Nydannelse; den nedarvede Form vilde vel være *qugzxt. Således kan s-Aoristformerne overhovedet ikke benyttes ved en Undersøgelse om eventuel Forlængelse foran Media | s. I Indskrifter forekommer mázimus og vézillum. Men maximus er en Nydannelse;