40 G. Rangel Nielsen: misligt at slutte ex silentio’. Og dog må undersøgelsen for en meget stor del endnu bygge på disse apparater, idet de nyere kollationer ikke er offenliggjorte. — Og så er det endda ikke den eneste vanskelighed. Næsten værre er det, at selv ældre hdskr. ingenlunde altid er af samme afstamning helt igennem, og jo længere man kommer ned i tiden, des mere fremtrædende bliyer det. Et kendt eksempel er Bessarions hdskr. (Marc. 184 5, Schanz’ E, saec. XV.) som Schanz i sin tid satte så høit, og som nu igen er kommen til ære los Couvreur i hans lille udgave af Phaedon (Paris. 1896). Det lader sig med sikkerhed aflede af Marc. 186 (d Stllb.) der atter er afskrift af Marc. 189 X*. Denne codex går atter gennem et tabt mellemled tilbage til Marc. 590 M, der er en afskr. af Vind. 21 (Y). Men intet af disse hdskr. er komplet, således som £, der også har tetralogiordenen, som Y mangler (sml. Schanz, Philol. XXXV, 643). Altså: De i Y manglende dialoger har i = en anden afstamning. Et andet eksempel er Vat. 4O, der er afskr. efter Bodl. undt. i 1ste tetralogi og Gorgias?. Følgen heraf er, at selv om man vil antage det for muligt at samle alle hdskr. til ét stemma, må dette blive et nyt for hver dialog. Her står vi nu overfor de foreliggende apparaters anden store mangel: Næsten intet hdskr. er kollationeret i sit fulde omfang; i hvert fald foreligger kollationerne ikke trykte. Hvorledes har da de tidligere udgivere stillet sig overfor disse vanskeligheder? De ældre følte dem slet ikke. De samlede (som Bekker) kun så mange læsemåder, de kunde overkomme, og traf så deres valg blandt dem, og det er egenlig først Schanz, der har gjort et alvorligt løsningsforsøg. Med et udstrakt kendskab til Platohåndskrifterne, for en stor del på første hånd, har han stadig arbeidet på at få apparatet indskrænket til så få hdskr. som muligt, og ser man på hans store udgave, skulde 1 Navnlig gælder dette Stallbaums apparat. Som eksempel skal jeg anføre, at medens Schanz i apparatet til den nyere udgave af Euthyphro (Platonis Euthyphro, in scholarum usum denuo ed. M. Schanz. Lipsiae 1887.) har 16 steder, hvor Vind. suppl. 7 følger Ven. t. — Euthyphro er 14 Stephanussider —, så har Stallbaum i Alkibiades I (33 Steph.-sider) af sådanne steder 3 (tre), og kun 4, hvor Vind. har sin egen tekst. Det kan ikke være rigtigt. ? Jordan, Hermes XII, 170 f. 3 Schanz, Studien p. 51—55. — Jordan, Cod. Plat. auct. p. 631 udvider afstamningen til at gælde alle 6 tetralogier i Bodl. Næppe rigtigt.