Om Overleveringen af Platon. v41 man tro, det var lykkedes ham fuldt ud; han bruger kun to hdskr.: Bodl. og Ven. t (Append. class. 4). Men så simpelt er forholdet ikke. Det er sandsynligt, at den anden klasse (som absolut ikke bør kaldes «deteriores») virkelig kan føres tilbage til t`. Men for den første klasse mangler beviset endnu. I sine «Novae commentationes» (Würzburg 1871) mente Schanz endnu at måtte have Tubingensis med °, og i den store udgaves første bind kom hertil yderligere Venetus 185 1] saec. XII. Den nærmere begrundelse heraf findes i «Studien zur Geschichte des platonischen Textes» (Würzburg 1874) p. 55—61, og på dette eller et lignende standpunkt burde han være bleven stående. Når Wohlrab og andre reiser indvendinger mod hans senere fremgangsmåde, beråber han sig på Lachmann (praef. Euthyphr. p. III). Men hvorledes man efter Lachmanns (og Madvigs) tekstkritiske principper kan forsvare at kassere gode, gamle hdskr., hvis originaler ikke kendes, det er ikke let at forstå. Det virkelige forsvar siges i Philologus XXXVIII 365 at være et sted, hvor {7 viser sig at være afskr. af Ù, og med // vilde også Tub. falde. Men stedet anføres ikke: det gemmes til en anden leilighed, der mig bevidst endnu ikke er kommen. Derimod synes det mig efter Schanz’ eget apparat at være muligt at påvise Tub.s uafhængighed af hdskr. 9, om end ikke af Ús recension. Codex Tubingensis (sive Crusianus) saec. XI—XII* indeholder på 221,2 quaternio dialogerne Euthyphron, Kriton, Phaidon, Parmenides, Alkibiades I og II og Timæus, et udvalg der i sig sely er skikket til at vække opmærksomhed, da. det netop er de af Ny-Platonikerne læste dialoger, vi her finder (Wilamowitz 1. 1. p. 986.). Man kunde derefter vente, at vi her havde en selvstændig overlevering hidrørende fra en skole- eller forelæsningsudgave af disse dialoger. Men teksten hører nøie sammen med Jeg taler kun om apparatet til de 6 første tetralogier, for så vidt de foreligger. ? Se især «Ueber den Platocodex der Marcusbibliothek in Venedig etc.» (Lpz. 1877), absolut det værdifuldeste af Sch.s arbeider. ? At han ellers — under påvirkning af Cobet — mente, at overleveringen var udtømt med 9. og Tub., er der ingen grund til nu at opholde sig over. 1 [Efter et flygtigt Skön overfor Hds. selv er der intet livejen for at henføre det til s. XI. J. L. Heiberg.) En beskrivelse af hdskr. er det iøvrigt ikke her stedet at give, se derom Schanz Nov. Comm. p. 1558—60. Teuffel, Rhein. Mus. XXIX, 175 ff.