42 G. Rangel Nielsen: AU og må afledes enten fra Ús «vorlage» eller fra et endnu ældre trin! og repræsenterer således ingen særlig overlevering. Slægtskabet med d har Schanz tilfulde bevist i «Novae Commentationes», så jeg kan her nøies med at anføre et par steder: Krit. 48 B (οὗτος Ó λόγος) ἔμοιγε δοκεῖ ἔτι ὅμοιος εἶναι τῷ καὶ πρότερον Ú Tub., mens t skriver ὅμοιος εἶναι καὶ πρότερος (det rette er καὶ πρότερον uden τῷ). Euthyphr. 14 C er A Tub. fælles om feilen ἐρῶντα for ξοωτῶντα. Eksempler herpå kunde opregnes i mængde; men vi vil se på nogle i den anden retning. Euthyphr. 10 E: τὸ ὅσιον εἶναι A t, τὸ ϑεῖον εἶναι Tub. L. er ganske vist en let afvigelse, idet θεῖον og ὅσιον meget ofte veksler; men det er dog påfaldende, at både Tub. og J7 har ϑεῖον. 1 Rrit. 43 B mangler Tub. εὐϑύς i ordene πῶς οὐκ εὐϑὺς ἐπήγειράς με. Det kan godt undværes. Men en feil er det, når 43 C καὶ ἄλλοι gøres til καὶ of ἄγγελοι. Phaed. 63 D advarer Kriton Sokrates mod at tale for meget, for mestermanden siger ϑερμαίνεσϑαι μᾶλλον διαλεγομένους; Tub. har ikke μᾶλλον men πάλιν, der giver en ret drastisk tanke: den forøgede livlighed afbryder på et givet punkt giftens virkning; og dermed stemmer ypperlig det næste, at man i slige tilfælde tit har måttet bruge 2—3 doses gift. Sokrates bryder sig imidlertid ikke om det, og Kriton forestiller ham den andens sagkundskab og indtrængende opfordringer: ἀλλά μοι πράγματα παρέχει. Således skriver Tub. og således bør der skrives, men U har ἀλλά μοι πάλαι πράγματα παρέχει, den anden klasse à. μ. πράγματα πάλαι π. Tilføielsen kan uden særlig stor vanskelighed tænkes at hidrøre fra Sokr.s ord foran om Krit.: σκεψώμεϑα τί ἔστιν ὃ βούλεσϑαί μοι δοκεῖ πάλαι εἴπεῖν. ἘΠ par steder i Phaedon har Tub. samme tekst som pap. (de af Mahaffy udgivne og af Flinders Petrie fundne papyrusfragmenter, hvorom nedenfor p. 47), nemlig 81 A hvor Tub. pap. (og £, måske flere) har formen ἀγϑοωπίνῶν, Ú ἀνϑρωπείων og 81 B, hvor Tub. og pap. har γοητευο- ' Hvis man vil antage, at Tub. har Timæus fra samme kilde som de andre dialoger, stammer den næppe fra Us original og ganske sikkert ikke fra U selv. Platons navn anføres nemlig kun to gange i Ú: foran Euthyphron og efter Menon. De 6 tetralogier er altså ingen levning; men afskriveren har ikke haft mere at skrive; Tim. har altså ikke stået i 915 original. Jeg har imidlertid ikke selv undersøgt Tub.s stilling i Tim. — nogen kollation foreligger heller ikke — og kan kun bevidne, at de lærde er uenige. Tim. kan jo godt hidrøre fra en anden kilde end det øvrige indhold.