Om Overleveringen af Platon. 43 μένη, der passer bedre til de omgivende præsens participier end £s γεγοητευμένη (det bør for en ordens skyld noteres, αὖ 8 i virkeligheden har et misfoster som γεγοητευομένη, der viser os oprindelsen til feilen: yeyo er en simpel dittografi). Men det afgørende er, at der er steder, hvor Tub. har ord som mangler i U, og som altså ikke kan hidrøre derfra. Det er tilfældet i Phaed. 96 A. Da Sokr. har tilbudt Kebes at skildre ham sin filosofiske udviklingsgang, hvis han bryder sig om at høre den, fortsættes der: ἀλλὰ μὴν, ἔφη ὁ Κέβης, βούλομαί γε. Ἄκουε τοίνυν ὡς ἐροῦντος. ἐγὼ γάρ, ἔφη, ὦ Κέβης, νέος ὧν osv. Her mangler ordene βούλομαι... ὦ Κέβης; Tub. har dem’. Fuldt så betegnende er i al sin korthed afvigelsen Alk. I 130 E Xowκράτης ᾿Αλκιβιάδῃ διαλέγεται λόγῳ χρώμενος οὗ πρὸς τὸ σὸν πρόσωττον Osv., hvor Ú mangler det absolut nødvendige λόγῳ, mens Tub. 77 t alle har det. Til slutning skal jeg anføre et sted, hvor vi måske i Tub. finder forklaringen på teksten i U og altså må længere tilbage for at finde kilden. Det er Krit. 43 C. Efter den alm. tekst siger Kriton, at han er kommen ἀγγελίαν ὦ Σώκρατες φέρων χαλεπήν, où σοί, ὡς ἐμοὶ φαίνεται, ἄλλ᾽ ἐμοὶ καὶ τοῖς σοῖς ἐπιτηδείοις πᾶσιν καὶ χαλεπὴν καὶ βαρεῖαν ἣν ἐγὼ . . . êv τοῖς βαρύτατ᾽ ἂν ἐνέγκαιμι. 1 Tub. er teksten langt kortere: ἀγγελίαν ὦ X. φέρων χαλεπὴν καὶ βαρεῖαν ἣν ἐγὼ κτλ.: skriverens øie er fra det første χαλεπήν gledet ned til det andet, og han har fortsat der uden at mærke sin feil, for teksten bliver jo god endda. 1 % 77 står der ἀγγελίαν ὦ Σώκρατὲες φέρων χαλεπὴν καὶ βαρεῖαν οὐ σοὶ, ὡς ἑμοὶ φαίνεται, ἄλλ᾽ ἐμοὶ καὶ τοῖς σοῖς ἐπιτηδείοις πᾶσιν καὶ χαλεπὴν καὶ Paρεῖαν κτλ. Det er ikke umuligt, at denne tekst stammer fra et hdskr. der har haft (men atter rettet) samme feil som Ταῦ. ὃ. Men sikkert er det ikke, da begge feilene ligger så nær, at de sagtens kan være ganske uafhængige af hinanden. Så meget står imidlertid fast, at der skal vægtige beviser til for at svække betydningen af steder som Phaed. 96 A og Alk. 1 180 Ε΄. ' I 9Γ har en yngre hånd tilføiet dem, men sälænge der intet forlyder om, at denne yngre hånd er ældre end Tub., har man lov til at se bort derfra. ? En yngre hånd har tilføiet de manglende ord. 3 Der mä i så fald ligge et mellemled mellem ds kilde og Tub. ^ I apparatet til Alk. I 120 E går Schanz ud fra, at Tub. og ΠῚ er afskr. efter d. Teksten lyder ἢ oùx ἴσμεν ὡς of μὲν (Lakedæmons konger)