44 G. Rangel Nielsen: Sålænge de ikke er leverede, må vi vedblivende have Tub. (og 17) med i apparatet for i det mindste med dem at udfylde de mange småhuller der er i 9. Hele Schanz’ fremgangsmåde beror på den forudsætning, at alle hdskr. lader sig aflede af én og samme archetypus, og det kan ikke nægtes, at hdskr.-overleveringen virkelig viser sig at være «einheitlich» 1. Men endnu er det ikke lykkedes at føre alle hdskr. tilbage til den af Schanz konstruerede archetypus, idet det for nogles vedkommende viser sig yderst vanskeligt at passe dem ind i stemmaet, i det mindste sålænge alt skal føres tilbage til 2 afskrifter af archetypus. Vi vil se dette nærmere på et par enkelte hdskr. Vind. 54 (suppl. philos. Gr. 7) lader sig slet ikke med sikkerhed henregne til nogen af Schanz’ to klasser. Den følger ganske vist 9 (Bodl.) på mange betydningsfulde steder, f. eks. Euthyd. 291 D: ἐὰν βούλει ἀκούειν' μετὰ γὰρ τὰ ἔμπροσϑεν συμβάντα αὖϑις μετὰ ταῦτα ἐσκοποῦμεν Ú Vind., ἐὰν βούλῃ ἀκούειν καὶ τὰ μετὰ ταῦτα συμβάντα ἡμῖν" αὖϑις γὰρ δὴ πάλιν ἐσκοποῦμεν t. 297 C: εἶ (εἷς W) μίαν κεφαλὴν τοῦ λόγου (y0. τοῦ ὅλου Vind. mg.) τις ἀποτέμοι U Vind., εἰ μίαν κεφαλὴν ἀποτμηϑείη τοῦ λόγου t. Futhyphro 9 C ἐνενόησα A, ἐνόησα Vind.: ἔχομαι U; 14 C ἱκανῶς t Vind.: ἰσως ι5. Alk. I 1554 (τοῦ ἐμβλέποντος εἷς τὸν ὀρϑαλμὸν τὸ πρόσωπον ἐμφαίνεται ἔν τῇ τοῦ καταντικρὺ ὄψει ὥσπερ ἔν κατόπτρῳ) ὃ δὴ καὶ κόρην καλοῦμεν A Vind., hvor t har χορυφήν for κόρην. Men der lader sig anføre næsten ligeså vægtige argumenter i modsat retning. Den store lakune U har i Theaet. 208 D: πάνυ μὲν οὖν — 209 A τὸν λόγον er Vind. som t fri for (Schanz Studien p. 67.). Euthyd. 295 A har Vind. t καὶ σὲ ταῦτα... ὁμολογοῦντα: U mangler ὁμολογοῦντα. 303 D har t og Vind. de i U manglende ord μήτε ἀγαϑὸν πρᾶγμα μήτε λευκὸν μηδ᾽ ἄλλο τῶν τοιούτων μηδέν. Ἡρακλέους, of δὲ ᾿4χαιμένους ἔχγονοι, τὸ δ᾽ Ἡρακλέους τε γένος καὶ τὸ ᾿Αχαιμένους εἰς Περσέα τὸν Διὸς ἀναφέρεται. 1 Ú mangler ordene οὗ δὲ... γένος καί, og mellem τὸ og ᾿Ἀχαιμένους er udraderet nogle bogstaver, hvortil så Schanz siger: «fortasse pro zò ..fuit οὗ δέ, nam in CD (2: Tub. 17) verba ἔκγονοι — ἀχαιμένους omissa.» ' Man smlgn. f. eks. hdskr.-teksten med den hos Stobæus (og Eustathius) foreliggende betydelig længere tekst Alk. I 115 E, 128 B og 188 C. ? Se Schanz’ exegetiske kommentar. * Udeladelsen i skyldes homoioteleuton, så stedet viser kun, at Vind. ikke er afskr. efter {. Det samme gælder Buthyphr. 12 B, hvor A mangler, t Vind. bevarer ordene ἐγὼ οὖν... καὶ αἰδώς.