Om Overleveringen af Platon. 45 Men det vigtigste er, at Vind. også ofte fjærner sig både fra Y og t, og hvad mere er, at den da ofte har det rigtige. Eksempler er Euthyd. 296 A (ἐπίσταμαί τῳ) ἃ ἐπίσταμαι Vind.: ἀεὶ (αἴεὶ d) ἐπίσταμαι Ut; relativet kan ikke undværes. Euthyphr. 15 A τιμή τε καὶ γέρα Üt: τ. τ. x. δῶρα Vind., med tilføielsen yo. ἔργα (sic). Krit. 43 D har Vind. det rigtige τῶν ἀγγελιῶν, Ut ἀγγέλων osv. — Det turde heraf fremgå, at Vind. ikke stammer fra Ù og at den heller ikke stammer fra t, men at den enten repræsenterer en selvstændig recension eller en blandingstekst. I sidste tilfælde må forholdet være det, at den udgår fra en codex af -klassen, ældre end den fælles kilde til Ú og 1] (lakunen i Theaetet), der har haft tilskrevet varianter af t-klassen *. Værdt at bemærke i denne sammenhæng er det, at Vind. ofte har t's læsemåder i randen eller mellem linjerne, aldrig Ws. Nogle eksempler: Kriton 52 B οὔτ᾽ ἐπὶ ϑεωρίαν πώποτ᾽ ἕκ τῆς πόλεως ἐξῆλθες Ú " Tub. Π: i t fortsættes ὅτι μὴ ἅπαξ εἷς ᾿Ισϑμόν: Vind. tilføier disse ord i randen. I Euthyd. 301 B har t den rigtige tekst ἤδη δὲ τοῖν ἀνδοοῖν τὴν σοφίαν (ἐπεχείρουν puustoa), mens A har ἤδη διὰ τῶν ἀνδρῶν τὴν σοφίαν, hvorved μιμεῖσϑαι kommer til at svæve i luften: Vind., læser ἤδη ` δ o οι διὰ τῶν ἀνδοῶν τὴν σοφίαν, alt med første hånd”. — Resultatet af alt dette bliver, at enten man mener det ene eller det andet om håndskriftets afstamning, bliyer man nødt til at tage det med ved fastsættelsen af teksten. Det har Schanz da også indset i den lille udgave in scholarum usum“, hvor Vind. er opmand mellem A og t. Vind. 21 (Y Bekker, Vind. 2 Stallb.), hvis alder desværre slet ikke antydes nogensteds, er kilde til en hel række hdskr.“. Det mest påfaldende ved dette hdskr. er dets indhold, hvor den sædvanlige orden ingenlunde overholdes (tetr. I. II. III, 1. VI, ' [følge aldersangivelsen (af Forlosia) i Lambecius’ katalog skulde Vind. være fra IX. årh. og altså selv meget gammel. Men de senere er ikke enige herom. 3. Scholierne i Vind. stemmer med dem i t. Wohlrab, Platonhands chr. p16. 3 Citeret p, 40. Til datum er udkommet Euthyphron, Kriton og Apologien. Det var at ønske, Phaedon snart fulgte efter, da vi for den første tetralogis vedkommende må søge t’s læsemäåder i denne udg. 4 Se ovenfor p. 40 f. En afskrifts afskrift sættes til 12te årh. (Ven. X. Wohlrab 1. 1. p. 690).