Mindre meddelelser. Pali-Miscellanea. Af Dines Andersen. I. Kalakani. Dette Navn svarer til Sskr. /ä/a/karnī, der hidtil kun er truffet et Par Steder i Sanskrit-Literaturen, nemlig i 1) Nrsiznha-Tāpanīya- Upanishad (Weber, Ind. Stud. IX, 103.), hvor Lykkens Gudinde Lakshmī med et synonymt Udtryk kaldes saaledes, og 2) i Divyāvadāna (ed. Covell & Neil p. 40.), hvor det hedder: çrīh vā bhavatu kālakarnī vā. Paa dette sidste Sted synes det at være klart, at Æā/akarnī staar som Modsætning til ¢r7 og betyder altsaa «Ulykken». Ordet synes ordret at betyde «Sort-Øre», og det er tvivlsomt, om Burnoufs Forklaring (Introd. à l'histoire du Buddhisme Indien. 2. 64. 1876, p. 227 ®) er rigtig: «celui qui a la mort pour pendant d'oreille». Men at Navnet i Indien har været en ganske gængs Benævnelse for en Personifikation af Ulykken, derom vidner dets hyppige Forekomst i Pali-Literaturen, og her er det især i Jātakaerne, man finder det, medens det vistnok i den øvrige Literatur forekommer sjældnere. Fra det hidtil trykte af Jāt. har jeg optegnet de fleste Steder, hvor Ordet forekommer, og jeg giver her en kort Oversigt derover. Kalakannıi (undertiden: Æālakannī) forkommer som alm. Betegnelse for Ulykkens Gudinde Jat. V 113, 2, hvor hun nævnes som Modsætning til Sir7 og ZLakkhī; i Kommentaren V 114, 99 kaldes hun ogsaa A/akkhi. Jāt. III 257, 20 siges hun at være en Datter af Nagakongen Virūpakkha; hun kaldes ogsaa blot Kālī eller Kālī alakkhikā 11 259, 11—20. Som Betegnelse for «Ulykken» maa Ordet vel ogsaa tages VI 347, 21. 349, 4 (ποάsat sirī) og IV 378, ı2. Hyppigst anvendes det dog til at betegne en ulykkebringende Person (masc. og fem.): I 234, 24. 823, 14. IV 48, 20—s4. 888, 14. V 134, «6. VI 156, 15. 347, 14. 348, 1, 15, 17, 21. Et enkelt af disse Steder staar det synonymt med dubbhaga (ulykkelig, VI 347.). Adjectivisk har man Κα]αkannika 1 239, 1, k.-sadiısa I, 372, τ, k.-bhūta 1 402, 2 0g