Italienske katakreser. 53 ganske enkelte italienske exempler, jeg dengang kunde anføre, skal jeg her supplere med følgende: Addosso (2: a dosso). Hvor fuldstændigt dette ord har mistet sin oprindelige betydning «sul dosso», kan f. ex. ses af talemåden : non avere i calzoni addosso (0: essere miserabile). Hvis ikke forbindelsen med 'ryg‘ var helt udvisket, kunde man naturligvis ikke tale om at have «buxer på ryggen». Cavalcare er løsrevet fra cavallo, så at man kan cavalcare una mula, un mulo, un ciuco, osv. ligesom man kan andare a cavallo a un asino (anf. st. s. 56). Ferro betyder foruden ’jærn‘ også en genstand af jærn, som f. ex. våben, strygejærn, hestesko, instrumenter af forskellig art, osy. (samme betydningsovergang ved de fleste stofbenævnelser: gli ori, gli argenti, i bronzi, le lane, osv.); endelig vedkommende redskab uden hensyn til materialet, så at man kan far la calza con ferri d'acciaio (strikkepinde af stål) eller ferri di legno (strikkepinde af træ). Af afledninger med katakretisk betydningsudvidelse kan mærkes inferriata (jærnstang, særlig foran vinduer) og ferrare (at beslå med jærn, armare di ferro); skønt forbindelsen i bægge ord med ferro er umiskendelig, kan man dog tale om inferriate di legno og ferrare d'argento eller ferrare i cavalli con ferri d'argento (smg. fr. ferrer d'argent). Giorno er allerede omtalt anf. st. s. 51. Af afledninger fortjener giornale at mindes. Man kan således tale om un giornale settimanale, mensile, trimestrale, ligesom man på fransk kan sige un journal hebdomadaire og på engelsk a weekly journal. Afledningen soggiornare er også mærkelig. I første udgave af «I Promessi Sposi» havde Manzoni skrevet: «Non era un pensiero che potesse soggiornare un istante nella testa di Renzo»; denne sætning rettede han i anden udgave til: Non era un pensiero che potesse fermarsi un momento nella testa di Renzo». Denne rettelse, der vistnok vil forekomme en Ikke-italiener temmelig overflødig, vinder i høj grad Francesco d’Ovidios billigelse ', idet han ledsager den med følgende kritiske bemærkning: «Giorno e istante, che accozzo! E come mai esso potè soggiornare ben più d'un istante nella testa del Manzoni»?! Quadro betegner egentlig en genstand med fire hjørner (di quattro lati), men den oprindelige formbetydning er opgivet i ' Saggi critici. Napoli 1878. S. 553.