80 Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af skrifters Text og Scholier repræsenterer en selvstændig Overlevering; derpaa aftrykkes i tre Kolonner ved Siden af hinanden de yngre Scholier (med kritisk Apparat), de yngre Haandskrifters Glosser, og Mediceerens Scholier og Glosser. — Af alt dette er det Meste overflødigt. Indledningen kunde for største Delen undværes efter v. Wilamowitz’s lille Artikel i Hermes (se ovenfor); Mediceerscholierne kunde undværes, da de er fuldstændig kjendte, og af Glosserne burde mindst de '/10 have været udeladte. At Udgiveren har taget saa Meget med, kan kun forklares ved at han har villet fremlægge det fuldstændige Bevismateriale for sine Resultater; men dette var saa meget mindre nødvendigt, som disse deels ikke er nye, deels tilstrækkelig begrundede i Indledningen. — Hvad der bliver tilbage efter denne Reduktion, er i Hovedsagen to Ting: en paa Haandskrifter bygget Udgave af de yngre Scholier, og Paavisningen af at der ogsaa i de yngre Haandskrifters Interlinearglosser kan skjule sig en virkelig Overlevering. Begge Dele fortjener Paaskjønnelse, omend Haandskriftmaterialet er ufuldstændigt; hvad særlig det andet Punkt angaaer, er det af ikke ringe Interesse, ogsaa fordi Dähnhardts Iagttagelse bekræftes paa andre Omraader (jvfr. Schroeder i Philologus LIV 283 Note), og fordi man let er tilbøielig til at overse nogle faa Guldkorn, naar de skjuler sig i Bjerge af Feieskarn. A. B. Drachmann. Holger Pedersen, Albanesische Texte mit Glossar. (Des XV. Bandes d. Abh. d. phil.-hist. ΟἹ. d. K. sächs. Ges. d. Wiss. Nr. III.) Leipzig 1895, Hirzel (komm.). 208 S. De sydøstevropæiske sprog har i lange tider været temmelig stedmodđerligt behandlede af sprogvidenskaben, og det er egenlig først i de allerseneste aar, at man har begyndt et virkelig videnskabeligt studium af dem. Paa et omraade, hvor sprogmindesmærker fra ældre tid dels mangler, dels er af tvivlsomt værd, er det naturligvis af den allerstørste betydning, at det moderne sprog undersøges saa grundigt og nøjagtigt som muligt, og ethvert bidrag til at skaffe et paalideligt materiale tilveje maa hilses med glæde. Dette gælder saavel for studiet af de enkelte sprog som for efterforskningen af den sammenhæng, der bevislig paa mange punkter findes mellem de fleste af dem. Nærværende værk er derfor af stor interesse, hvad enten man i albanesisk ser et mærkeligt indoeuropæisk sprog eller man betragter det som et vigtigt hjælpemiddel til at bestemme det rumænske sprogs oprindelige hjemsted. Forfatteren har ved tidligere arbejder bevist sit