82 Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af dobbelte formaal at lette forstaaelsen af texterne og at tjene som bidrag til en beskrivende alb. ordbog. — Hvad nu det første punkt angaar, maa jeg tilstaa, at jeg ikke har fundet det saa brugbart, som jeg havde ventet. En mængde tyrkiske og græske laaneord er udeladte, og Meyers ordbog er stadig forudsat bekendt. Det beror naturligvis altid paa et skøn, hvormeget der kan forudsættes læserne bekendt, og de fleste tyrkiske og græske ord er ogsaa saa gennemsigtige, at man let kender dem; men det er dog temmelig ubekvemt stadigt at skulle bruge Meyers ordbog ved siden af glossaret; undertiden søger man ogsaa forgæves hos Meyer. Med hensyn til angivelse af betydningen, synes det at bero paa en ren tilfældighed, om et ords betydning angives eller ej. Man er ikke meget taknemlig for at faa at vide, at efíis, apo-, proto, sifoni er nygræske ord, eller at Æufeia betyder konfekt, prinzipa prins, men man ønsker meget betydningen vedføjet, naar der f. ex. meget lakonisk staar «boħasií s. 35 ἃ», «tersire, pl. tersira s. 34 b», selv om man i mange tilfælde kan slutte sig til betydningen. Da hensigten jo netop ikke har været at levere en liste over de i texterne forekommende ord, er en saadan knap angivelse ikke paa sin plads, især naar der i andre tilfælde er angivet betydning. Der kunde uden skade være taget lidt mere hensyn til læsernes bekvemmelighed. Mærkeligt er det ogsaa, at man f. ex. maa søge mis erðe (s. 25 b) som miserðe under misér te geta; ved e jema er der henvist til sme, der ikke findes i glossaret under s£, men hos Meyer under ame. Kan der saaledes indvendes et og andet mod glossarets praktiske indretning, er det saa meget mere fortræffeligt som bidrag til en beskrivende ordbog. Det indeholder paa sine steder meget lange artikler, hvor syntaktiske pankter behandles. Under 2) me gives der f. ex. en fremstilling af gradbøjningen i alb., hvoraf det fremgaar, at nogen virkelig superlativ ikke existerer', under ' Hr. Pedersen har i dette tdskr. IV s. 56 (i artiklen om sprogbygning) paavist, at mse ikke er lat. magis, saaledes som jeg IlI s. 119 havde anført efter Meyer, og siger, at den af mig fremhævede overensstemmelse mellem alb. og rumænsk m. h. t. komparationen dermed falder bort. Denne slutning er urigtig. Om end me ikke er lat. magis, betyder det dog ligefuldt ‚mere‘ saavel som rum. maï; alb. me i-mað og rum. mat mare er altsaa fuldkommen analoge dannelser. Som P. udvikler i gloss. s. 159 kommer superlativ i albanesisk, ifølge de gældende regler for artiklen, som oftest til at være lig den bestemte komparativ. Men dette er jo netop ikke andet end det alm. romanske forhold. I ældre fr. f. ex. udtrykker pus ofte superlativ og først efterhaanden har brugen /e plus udviklet sig og er bleven til konstant regel. Det er dette forhold, jeg har fremhævet i min afhdl. 5. 134 som en skarp modsætning til den bulgarske komparation (dobăr — po dobăr — naj dobăr) og som mulig paavirkning fra romansk, eller i alt fald som udviklet samtidigt i alb. og rum. Nygræsk danner ogsaa superlativ ved hjælp af artiklen: ὁ μικρότερος. — Maaske maa det være mig tilladt at benytte lejligheden til et par