Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af
dobbelte formaal at lette forstaaelsen af texterne og at tjene som
bidrag til en beskrivende alb. ordbog. — Hvad nu det første
punkt angaar, maa jeg tilstaa, at jeg ikke har fundet det saa
brugbart, som jeg havde ventet. En mængde tyrkiske og græske
laaneord er udeladte, og Meyers ordbog er stadig forudsat bekendt.
Det beror naturligvis altid paa et skøn, hvormeget der kan
forudsættes læserne bekendt, og de fleste tyrkiske og græske ord er
ogsaa saa gennemsigtige, at man let kender dem; men det er
dog temmelig ubekvemt stadigt at skulle bruge Meyers ordbog
ved siden af glossaret; undertiden søger man ogsaa forgæves hos
Meyer. Med hensyn til angivelse af betydningen, synes det at
bero paa en ren tilfældighed, om et ords betydning angives eller
ej. Man er ikke meget taknemlig for at faa at vide, at efíis,
apo-, proto, sifoni er nygræske ord, eller at Æufeia betyder
konfekt, prinzipa prins, men man ønsker meget betydningen
vedføjet, naar der f. ex. meget lakonisk staar «boħasií s. 35 ἃ»,
«tersire, pl. tersira s. 34 b», selv om man i mange tilfælde kan
slutte sig til betydningen. Da hensigten jo netop ikke har været
at levere en liste over de i texterne forekommende ord, er en
saadan knap angivelse ikke paa sin plads, især naar der i andre
tilfælde er angivet betydning. Der kunde uden skade være taget
lidt mere hensyn til læsernes bekvemmelighed. Mærkeligt er det
ogsaa, at man f. ex. maa søge mis erðe (s. 25 b) som miserðe
under misér te geta; ved e jema er der henvist til sme, der
ikke findes i glossaret under s£, men hos Meyer under ame.
Kan der saaledes indvendes et og andet mod glossarets
praktiske indretning, er det saa meget mere fortræffeligt som bidrag
til en beskrivende ordbog. Det indeholder paa sine steder meget
lange artikler, hvor syntaktiske pankter behandles. Under 2) me
gives der f. ex. en fremstilling af gradbøjningen i alb., hvoraf
det fremgaar, at nogen virkelig superlativ ikke existerer', under
' Hr. Pedersen har i dette tdskr. IV s. 56 (i artiklen om
sprogbygning) paavist, at mse ikke er lat. magis, saaledes som jeg IlI s. 119 havde
anført efter Meyer, og siger, at den af mig fremhævede overensstemmelse
mellem alb. og rumænsk m. h. t. komparationen dermed falder bort.
Denne slutning er urigtig. Om end me ikke er lat. magis, betyder det
dog ligefuldt ‚mere‘ saavel som rum. maï; alb. me i-mað og rum. mat
mare er altsaa fuldkommen analoge dannelser. Som P. udvikler i gloss.
s. 159 kommer superlativ i albanesisk, ifølge de gældende regler for
artiklen, som oftest til at være lig den bestemte komparativ. Men dette er
jo netop ikke andet end det alm. romanske forhold. I ældre fr. f. ex.
udtrykker pus ofte superlativ og først efterhaanden har brugen /e plus
udviklet sig og er bleven til konstant regel. Det er dette forhold, jeg
har fremhævet i min afhdl. 5. 134 som en skarp modsætning til den
bulgarske komparation (dobăr — po dobăr — naj dobăr) og som mulig
paavirkning fra romansk, eller i alt fald som udviklet samtidigt i alb. og
rum. Nygræsk danner ogsaa superlativ ved hjælp af artiklen: ὁ μικρότερος.
— Maaske maa det være mig tilladt at benytte lejligheden til et par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0094.html