- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Femte bind /
126

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om sproget i 'Vejleder for pilgrimme‘. Af V. Boberg. Den lille, på dansk forfattede 'Vejleder for pilgrimme‘ foreligger i et håndskrift fra slutningen af det 15. århundrede, men må være en afskrift af en ældre original, hvis affattelsestid udgiveren, M. Lorenzen, sætter til tidligst efter år 1384 (se fortalen s. LXXIII f.); dog antager han, at den i ethvert tilfælde er yngre end 1400 og formodenlig endogså först bleven til ved midten af det 15. århundrede. Sproget’ er rent dansk, svagt farvet af en eller anden dialekt, som det ikke er lykkedes udgiveren at bestemme. Ved en nærmere granskning af skrivemåden har jeg fundet et par ejendommeligheder ved denne, der efter min viden ikke tidligere er blevet påagtede. I. Der skælnes skarpt imellem fí og í. th skrives ikke alene i pronomener og adverbier, hvor vi nu har d: ἐποίίω, thee, thigh, thæthen, thoc osv., men også ellers hvor det svarer til isl. Ρ: thredie, three, thidhende, thorn, thoo 'toede‘, thusendæ osv. ; dærimod f, hvor isl. har í: παῖ, taghe, twiggæ, too 2‘, timæ, talæ, tabet, træ osv. Der findes ganskevist en halv snes undtagelser (213 íu ἀπ΄, 219 fre, 224 tree, 219 ting, 222 twngh, 224 tys dets‘ — 215 bis fhidh 'tid', 216 thiidh, 222 thiid, 220 thaghæ), men de må sikkert skyldes afskriveren, 0g de vejer desuden ikke nær op mod de hundreder af tilfælde, hvor reglen overholdes. Man må altså antage, at forfatteren endnu har adskilt ῥ og í i udtalen. Overgangen t/ > ὁ sættes ellers til midten af det 14. århundrede eller tidligere (Noreen i Pauls Grundriss der germ. philol. I 485 § 159). II. De to, efter deres oprindelse forskællige d-lyde sondres i skriften. Oprindeligt ð efter en vokal betegnes ved dh, undertiden også ved t2: tidh, stoodh, siædh, floodh, bloodh, baadh (bad), gudhs, sidhen, stadhen, bedhe, nedhær, fadher, signedhe, begynnedhe, skedhe (skete), ihedhe; døøih, døthæ, thæthen osv. Ligeså efter r: iordhen, oordh, færdhes, inbirdheghe (indbyrdes), hyrdhenæ, nordhen, førdhæ (førte), høørdhe (hørte) osv.; kun i ordet werskyld (216) er ð tabt som følge af konsonantophobningen. Det af í opståede d efter en vokal skrives dærimod gennemgående d, i udlyd undertiden í: ad, aad (både ad‘ og 'at), skud, huad, sad, aad, for actet heed, skind heed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free