Niels Moølier: Rhodiernes svalevise. 131 1447, 12. II, 264, 2. VI 360, 19., samt i Komm. IV 53, s7, hvor Ordet e/amūga (dum som en Ged) forklares τε /āła-mukho vata gāmadārako viya bālo vata. Det forekommer ogsaa i Egennavnet Lāludāyi I 124, ı. Angaaende Ordets Etymologi tror jeg, at det maa sættes i Forbindelse med Verbet /āäleć Jāt. I 362, 91: hħatthapāde lālento [dinglende med Arme og Ben (som en drukken)). /ālo betyder vel altsaa egentlig <«ravende», eller maaske «stammende, lallende». Jfr. Westerg. Rad. under lad, Dhātup. 19, 53 og Pāli-Formerne i /alamānā Jāt. II 121, 99 [Rouse, Transl. — ravishing (?), snarere — puella lasciva.], Zalitadārako 11 194, 3, samt Wilson, Sanskrit Dict. under ¿Zad og Zaia. Rhodiernes svalevise!. Ved Niels Moller. Se svaler sig svinger med sorteblå rygge, med bugen den hvide, og høstdage blide og trygge de bringer. Giv hid af dit hus lidt brød eller tærter og kringler og kager og vin i vort krus, og ost eller ærter ej heller vi vrager. Så lad os få, eller skal vi gå? Gir du, så bukker vi; ellers, så mukker vi: så tar vi på armen både døren og karmen, så tar vi din kvinde, som sidder der inde, hun er kun lille og let at bære; men giv til vort gilde, så gir det dig ære. Luk op for svalerne, op med døren! Vi er ikke gamle folk, vi er bare smä børn. 1 Εἶδος δέ τι τοῦ ἀγείρειν χελιδονίζειν “Ρόδιοι καλοῦσιν, 6 γίνεται τῷ Βοηδρομιῶνε μηνί κτλ. historieskriveren Theognis hos Athenaeus VIII 360 b.