Loewe, Die Reste der Germanen am schwarzen Meere. 143 å Jotlandi) og Himber-syssel' (Himmerland). Den ,kimbriske Chersones‘ er altsaa intet Fantasifoster af romerske Stuelærdes Hjærne. — Og dette Jylland som Hjemsted for Eudusierne passer atter udmærket som Naboskab til Erulerne, ti det eneste Holdepunkt, vi ellers har for dette mærkelige Folkefærd, er i Virkeligheden Skaane eller de danske Øer, — deri har trods alt Seelmann Ret. Her maa vi tænke os dem efter den bekendte Efterretning hos Jordanes c. 3: Dani qui ex ipsorum (Scandzae cultorum) stirpe progressi Æerulos propriis sedibus expulerunt. Og hvorledes skal vi torstaa Prokops sære Efterretning (Bel. Got. 2, 15) om en Erulerskares Færd tra Donau gennem Slavers, Varners og Danskes Land til Tule, i Nærheden af Gauterne, naar det ikke netop var en AHjemfærd? Saa megen Energi sætter man ve ind paa at drage fra sit kolde Hjem i Norden for at vinde nye Bopæle i det mere indbydende Syden, men sandelig ikke paa at bytte det Syden. man er naaet til, mod en fremmed. nordisk Egn. Selv om Donauerulerne for Øjeblikket var i Knibe (efter et knusende Nederlag mod Langbarderne), — enhver anden Vej maatte staa dem lige saa aaben, og sagtens mangen langt mere indbydende end den, hine valgte. -— Overhovedet, kun et Land af Danmarks Beliggenhed og Charakter tillader Vandringsdirektioner og -tendenser af en antipodisk Charakter og i det hele en Udvikling, som vi kender hos Erulerne, Vikingefolket κατ᾽ ἐξοχήν. der fra Asten hærgede det ægæiske Havs, fra Vesten Galliens og Spaniens Kyster. (Smlgn. senere de Danske, der fra Vesten naar frem til Grækenland. mod Øst udbreder sig over Vendens og Samlands Kyster.) En direkte Angivelse af Erulernes Bopæle savner vi fremdeles. men al hin Optræden rundt om i Europa har sat Spor, der synes at pege eetsteds hen; og nu har Loewe i Sortehavs-Eudusierne fundet et nyt. der er værdifuldt, fordi det danner en Vinkel med hine, saa at vi blot behøver at drage Forlængelsen for at finde Toppunktet og det Rum, Vinklen inderst inde spænder over: Jylland—Skaane. Ja, men er det nu rigtigt med disse «Spor», vil den Læser spørge, der kender noget til det ,krimgotiske’. „For det krimgotiske er jo ikke nord- eller vestgermansk, men virkelig gotisk; og altsaa fremdeles, naar der udtrykkelig bemærkes, at Eudusianerne taler Arimdialekten, saa kan man heller ikke henføre det mulig nord- eller vestgermanske til dem. Feølgelig synes disse ‚Spor‘ at staa paa svag Grund. Utvivlsomt er Krimdialekten en virkelig gotisk Dialekt. Smlgn. Vulf. δ. 5. Sengot. 1. 7, Krimg. i, u, men Nord. Vestgm. ! ki lat. Cimber spiller ingen Rolle; paa Marius’ Tid var den græske Betegnelse ch endnu ikke brugelig. Tilmed hørte Romerne Navnet gennem keltisk Mund. Jfr. Catualda-Haþpuwalda. — Bemærk ogsaa Nabolandet Thythe-syssel (Thy) = þeupþpj- = Teut(i)on-!