- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Femte bind /
144

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 G. Schütte: Anm. af Loewe, Die Germanen am schw. Meere. a, Ὁ etc. Dette er imidlertid ikke afgørende. Alle disse Overensstemmelser kan være sekundære, i den Forstand at de daterer efter Goters og Erulers Opbrud fra Østersøegnene. Spørgsmaalet er, om vi ikke kan finde noget, der ligger bagved. — Men det kan vi netop. Og vel at mærke, dette som kan kaldes Rudimenter, er ikke gotisk, men peger i vest- og nordgermansk Retning. Det vigtigste af disse Rudimenter er: Fraværelse af den gotiske Overgang opr. e > 1, o (af opr. u) > u, henholdsvis af Overgangen (opr. og sekundært) i£, u > ä, å (skrevet ai, au) foran r og ἃ. (Allerede fremdraget af Braun, Die letzten Schicksale der Krimgoten, S. Petersb. 1890.) — Smlgn. ogsaa krimg. kommen, oldeng. cuman, oldn. koma, men got. qiman (ogsaa oht. guëman). — Endelig det vigtige saglige Punkt (Braun): krimg. broe, hus = vestg. og nordg. brauð, hūs, men got. hlaifs, razn (fus kun i guðhus). : Altsaa endnu et Spor i samme Retning som de tidligere. Vi bemærker, at Modsætningen mellem krimg. Æommen og oht. quëman synes endnu speciellere at pege bort fra Tysk og hen paa den samme snævrere Begrænsning som Stammenavnene, 9: indenfor Nordvest- og Nordgermansk. — Vi kan dermed betragte det geografiske Resultat som saa fastslaaet, som det med vore Erkendelsesmidler kan blive. En anden Sag er det med det sproglige, Spørgsmaalet, til hvilken af Siderne disse Danmarks Urindbyggere, vi nu har fundet ved Sortehavet, oprindelig hørte, til Nord eller Syd? Det er jo nemlig slet ikke afgjort, fordi vi har faaet Eudusierne anbragt i Jylland. Vi veed yderst lidt om Jydernes oprindelige Nationalitet. Kun saa meget veed vi nu (atter gennem Fundet af Eudusierne), at der allerede paa Caesars Tid /ar boet een nordisk Stamme, Charuderne, som er identiske med de norske Æorðar, og da sandsynligvis ogsaa allerede dengang de ligeledes nordiske Vendelboer, oldeng. Wendlas, identiske med Vandalerne, — ti de bo norden for Charuderne. . Ogsaa Aimbrerne, som bo mellem begge disse nordiske Stammer, har trolig været af nordisk Rod. Mer veed vi derimod ikke, intet om Eudusierne eller andre Stammer sønden for dem og hine. Trods alt, hvad der er fremkommet, har ingen endnu modbevist Muligheden af Anglernes Tilstedeværelse i Angel; de danskes Adoption af Uffe-Vermundsagnet med dets Kamp mod Saxerne ved Eideren taler med stærke Ord derfor. Altsaa Eudusierne καπ have været en anglisk Stamme. Vi kan ikke afgøre det ad historisk Vej; kun Krimgotisken /Æunde hjælpe os. — Dr. Loewe har troet at kunne tolke Svaret; efter ham ' Bemærkes bør den Konsekvens, Busbeck viser ved Optegnelsen af de lange Tonstavelser og Tvelydene; aldrig løber den ham tilvante Lydform ham i Pennen. Det viser, at Sievers Dom, Grdr. d. germ. Ph. I, 416, er for stræng.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 17:54:52 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r5/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free