152 M. J. Goldschmidt: Anm. af 1 626, hvor Talen er om Teucer, er det ikke rigtigt at oversætte volebat ved «ofte ønskede selv han sig Ætling af Teukrernes Stamme» — det er: «han påstod at være». I I 678 er mea maxima cura om Ascanius galt gjengivet ved «det er min største Bekymring», da Meningen jo er: «han er særlig Gjenstand for min Omsorg». I II 17 er votum om Træhesten uheldigt oversat ved «εὖ Løfte». II 165 f. er fatale Palladium uheldigt gjengivet ved «Pallas’s Ulykkesbillede». Værre er det derimod, når i II 52 (síetit illa tremens) illa er henført til Dyret istedenfor til Lansen. II 491 er οἱ patria uheldigt gjengivet ved «frem gâr Pyrrhus med Fædrenes Styrke» istedenfor «stærk som sin Fader». Det er også galt, når i IV 95 Ordet deorum er udeladt, når sådanne to ved en List overvinde Ikkun en eneste Kvinde. I IV 678 er det næppe rigtigt at opfatte vocasses hypothetisk : Havde Du ladet mig dele din Skæbne, Skulde den selvsamme Smerte og selvsamme Time os have Bortrevet begge ved Sværdet. Vocasses betyder her: «Du burde have kaldet mig» o. s. v. I Stedet IV 376 f.: Nunc augur Apollo 0o. s. v. træder Ironien ikke — eller i al Fald ikke tilstrækkelig frem i en Oversættelse som denne: Nu bringer Apollo som Varsler, Oraklet Hist i det lyciske Land, ja Gudernes Tolk, som jo bliver Udsendt af Juppiter selv, ham ad Luften en gyselig Ordre. Det er et Arbejde rigtig for Guderne; sådanne Sager Ængste de rolige Guder. Helt misforstået er videtur i IV 467; der er Tale om hvad Dido drømmer, men det gjengives således: man ser hende altid alene Overladt kun til sig selv samt uden Ledsagelse ofte Gaa sig en længere Tur i det ensomme Land. En Smagløshed som i den sidste Linje om den «længere Tur» står desværre ikke helt alene, skjønt det må indrømmes, at Ordvalget gjennemgäående er foretaget med stor Skønsomhed. Et Udtryk som «sporsom» om en Sporhund er just ikke meget almindeligt. Udtryk som <«hele Terrainet», «Materiale», «Krise» og «satanisk Rasen» er ikke ganske i Stilen. I I 199 er det forkert at oversætte deus ved «Gud» istedenfor «en Gud» eller «en Guddom». Det kan også mistorstås, når Dido siger (IV 329): «spøgte i Borgen en lille Æneas». Meget upassende