Vergils Æneide, oversat af Kiær. 153 er i II 540 ille, satum quo te mentiris, Achilles oversat: Achilles, hvem Du jo falsk udlægger som Fader. IV 36 lyder ikke smukt i en Oversættelse som: Derpå i Tårer hun brast og med disse hun vædede Barmen. Begyndelsen af 2den Bog er heller ikke velklingende: «Alle nu tav og de sad med opmærksomme Miner og stille». Hvis blot det sidste Ord var ombyttet med «lytted», vilde det hele have lydt bedre. Det lyder heller ikke godt, når Ord, som <«måské» eller «ikke» er komne på en gal Plads, som f. Ex.: IV 569: «Har sukket måske han, Medens jeg græd?» IV 600: «Kunde jeg bortført ikke ham have?« V1.118: «og forgjæves Hekate ikke Dig gav at beherske Avernus’ Lunde». IV 13 f.: «Ak, hvor er tumlet han ikke af Skæbnen». Dog alle disse Indvendinger angår kun Enkeltheder og fremhæver kun Undtagelser fra det rigtige. Værre bliver det derimod, når vi går over til at betragte Oversættelsen fra den metriske Side og bedømme den som et Digterværk; thi her bliver Fejlene langt mere gjennemgående. Min Hovedanke mod Oversættelsen er den, at der er benyttet «Enjambement» i en altfor stor Udstrækning, eller med andre Ord, at Hexameteret altfor ofte ender midt i en Mening og afbrydes på en meget uheldig og forstyrrende Måde. Som Exempler, af hvilke der ikke er ganske få, kan nævnes: I 14 f. om Karthago: Rig på Midler, og varmest af samtlige Lande man siger Elsket af Juno det blev. IV 12: Jeg tror, og min Tro mig ej skuffer, han stammer Sikkert fra Guder. VI 644: Andre i Kordanse slår deres Fødder Sammen i Takten. 1I 394 í.: Rhipeus gør nu det samme og Dymas og hele den glade | Ungdom ; 11767: Omkring dem er stillet den lange Række af angstfulde Kvinder.