- Theodor Gomperz, Griechische Denker. I. 165 homeriske Digte. Men han er tillige overbevist om, at orientalsk, særligt babylonisk Indflydelse har gjort sig gældende ved hin Strømnings Fremtrængen. «Denne Opfattelse,» siger han (p. 77 f.), «vil sikkert møde heftig Modsigelse, maaske endog bitter Haan los saare mange Oldtidsforskere, der betragte det som en Nedværd'gelse af Hellenerne, naar man lader dem gaa i Skole hos de ældre Kulturnationer og laane Spirerne til deres Viden og Tro fra dem. Men den Sneverhed og det Egensind, der vil sætte Grækernes Folk paa en Isolerskammel og unddrage dem andre, ældre Kulturfolks Indvirkning, kan umuligt hævde sig over for den voxende Vægt af Kendsgerninger, som i stedse større Antal og med stedse større Klarhed komme for Dagen.» Kun ved at antage en orientalsk Paavirkning og en Samvirken ať den med de historiske Forhold i selve Grækenland og med gamle græske Traditioner forstaar man den Kendsgerning, at der i det 6. Aarhundrede f. C. stod en «teologisk» og en «fysiologisk» Verdensanskuelse over for hinanden, en Modsætning, der for Grækenlands Vedkommende førte til lignende, dog ikke saa talrige og saa heftige aandelige Konflikter, som de tilsvarende Modsætninger mellem supranaturalistiske og naturalistiske Verdensanskuelser have affødt i Middelalderen og i den nyere Tid. — Denne Sammenligning bringer — i Parentes bemærket — til at tænke paa, hvor løs og ubegrundet den Tale er, som er kommen frem om hvad man har kaldet «Naturvidenskabens Gæld til Kristendommen». Der var sikkert i den græske Religion ingen Hindring for en experimental Videnskabs Udvikling. Gomperz bemærker (p. 331): «Den græske Religion var omdannelig nok til at kunne lempes efter vældige Forandringer i Verdensopfattelsen.» I denne Omstændighed finder Gomperz Forklaringen af, at den græske Tænkning trods sine radikale Resultater ikke førte til saadan praktisk Omvæltning som det 18. Aarhundredes franske Filosofi. Denne Opfattelse er aabenbart historisk langt rigtigere end den overfladiske Antagelse, efter hvilken Polyteismen skulde umuliggøre Naturvidenskab. Hin Tale om «Naturvidenskabens Gæld til Kristendommen» overser desuden, at «Kristendommen» (0: hvad man til de forskellige Tider har kaldt Kristendom) ganske vist har vist sig i høj Grad bøjelig — men først naar der var faldet tilstrækkeligt mange Ofre, og naar Sagen var saa vidt fremskreden, at kun Idiotisme kunde stride imod. Ved Opfattelsen af Sofisterne slutter Gomperz sig til Grotes Teori (som iøvrigt var forberedt af Hegel og K. Fr. Hermann), i hvilken han ser en historisk Opdagelse af stor Betydning. De store Sofister vare efter hans Opfattelse halvt Professorer, halvt Journalister. Deres Opgave var Fremstilling og Popularisering af Tidens Kundskab for at imødekomme en Trang til Belæring, der var vakt under Kulturens og de sociale Forholds Udvikling i de græske Stater. Det gængse Billede af dem anser han for