Dörpfeld und Reisch, Das griechische Theater. 173 om Vitruvs Levetid (Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6te Række, 4de Bind) ikke, som han udgiver sig for, en Arkitekt fra Keiser Augusts Tid, men en langt senere Forfatter, hvis Bog væsentlig er et Udtog af Varro. Det kommer nu an paa, hvor samvittighedsfuldt dette Udtog er gjort, og om det ikke af og til er forvansket ved Tilsætninger og Misforstaaelser. Det er i 5te Pogs 6te og 7de Kapitel, at Vitruv omhandler det romerske og det græske Theater. Hans Beskrivelse af det første er i det Hele upaaklagelig og stemmer ret godt med Monumenterne!; han skriver her om hvad han kjendte; det græske Theater derimod skildrer han paa anden Haand. I begge Beskrivelser følger han den samme Orden og gjør Skridt for Skridt opmærksom paa Afvigelserne. Saaledes hedder det Cap. 6, 3 om det romerske Theater: «ita latius factum fuerit pulpitum (d. e. Skuepladsęen) quam Græcorum, quod omnes artifices in scena dant operam, in orchestra autem senatorum sunt sedibus loca designata»; i Cap. 7, 3 om det græske Theater: «ita ampliorem habent orchestram Græci et scenam recessiorem, minoreque latitudine pulpitum, quod λογεῖον Græci appellant ideo quod eo tragici et comici auctores in scena peragunt, reliqui autem artifices suas per orchestram præstant actiones, itaque ex eo scenici et thymelici græce separatim nominantur». Naar man af dette Sted, hvis Slutning forøvrigt sandsynligvis tilhører Vitruv og ikke Varro, har udledet, at Choret spillede paa Orchestra og Skuespillerne paa logeum, er dette uberettiget; thi thymelici er ikke at forstaa om Choret i Dramaet, men om Sangere og Musikere, der optraadte med lyriske Præstationer. Men i § 4 har Vitruv gjort sig skyldig i en grov Misforstaaelse”. Det hedder i Cap. 6 om det romerske Theater: «eius pulpiti altitudo sit ne plus pedum V, uti qui in orchestra sederint, spectare possint omnium agentium gestus»; i Cap. 7 om det græske: «eius logei altitudo non minus debet esse pedum decem, non plus duodecim». Vitruvs Kilde har ikke angivet Skuepladsens (logei) Høide, men Hoøiden af Proskeniet eller den foran Skenebygningen staaende Søilegang. Dermed stemmer det angivne. Maal 10—12 Fod nogenlunde. Efter Dörpfelds Maalinger er Proskeniet i Epidauros 3,53 M., d. 6. henimod 11 F. høit, 1 Sikyon formodentlig ligesaa, i Me- ! I Cap. 6, 7: «gradus spectaculorum, ubi subsellia componantur, ne minus alti sint palmo, re plus pede et digitis sex», er palmo aabenbart en Skrivfeil i Stedet for palmipede. 5. Feiltagelsen var naturligvis klar for Dörpfeld (S. 164). Grunden til Misforstaaelsen viser sig, naar man kjender Vitruvs Forhold til hans Kilde. I denne stod altitudo proscenii, og dette Ord var taget i sin oprindelige Betydning om Søilegangen foran σκηνή; men Vitruv har forstaaet det, som det var almindeligt hos Romerne, om Skuepladsen, pulpitum eller λογεῖον, og har omskrevet det med det græske Ord, som han lige i Forveien havde benyttet og forklaret.